LINDBLOMS MAGASIN: Fra et guldbryllup på Midtsjælland med hornorkester og æresport – og nye udsendelser med innovative mænd…
Morgenstund har guld i mund. Det var i hvert fald den følelse jeg fik torsdag morgen i en indkørsel på Midtsjælland. Æresporten blomstrede, morgensolen strålede og hornorkestret – der var hyret til morgentrut – stod klar, iført høje hatte og pingvinjakker. Muntert spillede de Det er så yndigt at følges ad, da guldbrudeparret i stiveste puds åbnede hoveddøren og lyttede til de fremmødtes sang bag mundbindende.
50 år i medgang, modgang og tomgang.
I de kommende uge, skal jeg som lokal tv-vært optage en programrække med nogle innovative og passionerede mænd. På hver deres område har de taget chancer og udviklet deres produkter i takt med deres egen overbevisning.
Som en af de herrer fortalte mig i telefonen var hans eventyr startet med et ”særdeles veludstyret barskab” og en drøm om egenproduceret gin. Efter et par år med fuldtidsjob og små børn på sidelinjen formåede han at udvikle sit hobbyprojekt til hovedbeskæftigelse – med ansatte – og er nu indehaver af Østersøens Brænderi.
Jeg bed mærke i, at han sagde: ”Jeg havde selvfølgelig ikke kunne gøre det uden opbakning fra min kone derhjemme”.
En anden af mændene udvikler naturligt fermenterede læskedrikke og kunne i 2016 sende det første kommercielle vandkefir produkt på markedet i Danmark. Det blev starten på en boblende og bæredygtig rejs, med det formål, at optimere energikilder, produktionsmetoder, affaldssortering og ressourceforbrug i fødevareproduktionen.
Den tredje mand, jeg skal møde, har købt nogle hektar mager jord på Bornholm som ikke engang egner sig til dyrkning af juletræer. Dér har han plantet vinstokke af en særlig hårdfør art. For som han siger: ”Vinstokke skal helst have dét, man ellers betegner som fattig jord at vokse i”.
Projektet udsprang af ønsket om at skabe en renere vin, og stokkene har allerede afgivet druer nok til at første høst er på flaske. Måske en dag kan vinen nydes af gæsterne på vinbaren i Svaneke, som han også driver.
Hvad enten det drejer sig om kærlighed til nogen eller noget, så er fællesnævneren for de visionære mænd og guldbrudeparret, at de ikke kunne have skabt præcis det liv de lever i da, uden opbakning fra deres ægtefæller.
Det fik mig til at tænke på følgende sætning jeg læste i en engelsk artikel: ”Take care of the why, and the how will take care of it self”. For måske handler det i virkeligheden om at så længe man kender årsagen til det man ønsker at opnå, så skal resten nok ordne sig, så længe man har tillid til processen.
I sin tale til guldbruden, sagde gommen: ”Jeg elsker dig mere i dag, end da vi blev gift -og der elskede jeg dig meget…”
Et langt liv bygget på balancen mellem selvet og fællesskabet. Med fornuft, følelse og lyst som helhed og kærlige rammer som fundament, har de sikret hinanden udvikling og modtagelighed, år efter år.
Smukkere kan det ikke blive.
