Mød Gitte Tvilling og teamet på Folkemødet

FOLKEMØDE: Bornholm melder klar til Folkemødet og ser frem til at tage imod masser af gæster de kommende dage. Destination Bornholm er naturligvis også tilstede på Folkemødet. Udover at deltage i en række events og debatter, er Destination Bornholm en del af Bornholmerhuset på Kirkepladsen.

Gitte Tvilling, direktør Destination Bornholm (Foto: Torben Ager)

 

Destination Bornholms nye direktør Gitte Tvilling tiltrådte sin stilling 1. april. De to første måneder er gået med at lære organisationen, de ansatte og erhvervet at kende. Det er blevet til masser hilse-på møder og Gitte Tvilling føler sig rigtig godt modtaget både på øen og i branchen.

Under Folkemødet får alle bornholmere og andre, der har lyst til en snak med Destination Bornholms nye direktør og hendes team, mulighed for at kigge forbi og sige hej. Destination Bornholm er en del af Bornholmerhuset på Kirkepladsen og inviterer til snak og hygge lørdag 15. juni mellem kl. 14 og 16.

Ikke fælles telt
Destination Bornholm har gennem de sidste mange år været en del af en samlet turisme tilstedeværelse, nemlig Turismeministeriet på Kampeløkken Strand. Sammen med bl.a. Visit Denmark, Horesta, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhverv m. flere, har der gennem årene været arrangeret masser af events og debatter. Sådan bliver det ikke i år. Efter lange og mange snakke i løbet af året, besluttede de involverede parter allerede i februar, at der ikke i år bliver et fælles telt.

For få i teltet
Årsagerne er flere, med en knap så attraktiv placering og med en lavere tilslutning af turismeaktører som de væsentligste. Hvor der tidligere har være 12-13 organisationer, var der i år kun opbakning fra fem eller seks. Det er ikke repræsentativt nok for branchen og dermed også en bekymring om der kan skabes indhold nok. Beslutningen skal også ses i lyset af at Turismeministeriet i lidt for høj grad blev en debat for branchen selv uden betydelig politisk deltagelse og med for få mennesker i teltet.

Frigiver tid
Det betyder på ingen måde, at der ikke er turismerelaterede debatter på programmet under dette års Folkemøde. De bliver blot færre men måske bedre. Ved ikke at være bundet til ét sted under Folkemødet frigiver dette derimod tid og ressourcer for Destination Bornholm til at være en del af en lang række debatter, som har relevans for turismen på Bornholm.

Du vil måske også synes om

Høsttid i kirkerne: En gammel tradition lever videre på Bornholm

TRADITION: Når sensommeren går på hæld, og marker, haver og køkkenhaver har givet årets høst, inviterer kirker over hele Bornholm til høstgudstjenester. Her bliver der sagt tak for årets høst, for naturens gaver og for det fællesskab, vi er en del af.   Høstgudstjenesten er en gammel kirkelig tradition, som

Læs mere »

Kristendemokraterne: Her siger vi nej til besparelser

DEBAT: Når partierne torsdag-fredag mødes til de årlige budgetforhandlinger, er udfordringen set med KD Bornholms øjne først og fremmest kommunens anlægsbudget og ikke som normalt kommunens driftsomkostninger, skriver Niels Chresten Andersen, der er medlem af kommunalbestyrelsen på Bornholm, i dette debatindlæg:   Af Niels Chresten Andersen Kommunalbestyrelsen har besluttet at

Læs mere »

Brug din indre have

I Bibelens skabelsesberetning om Eva og Adam bliver vi introduceret til Paradisets have, og uanset om vi forestiller os, at det er en beretning, der beskriver de egentlige forhold med hensyn til skabelsen, eller vi ser på beretningen som en skøn poetisk beskrivelse af livet i Guds himmelske herlighed, så

Læs mere »