Martin Thorborg bag nyt netværk for erhvervsfolk på Bornholm

Den kendte iværksætter vil gerne være med til at give erhvervslivet på Bornholm et skub og har lavet et nyt, lokalt netværk på Facebook

Martin Thorborg gav en hånd med, da kærestem Jannie Buch for kort tid siden åbnede butikken “Førder” i Gudhjem. (Foto: Torben Ager)

 

Der er efterhånden ikke mange i dette land, der ikke kender iværksætteren Martin Thorborg. Historien om eventyret med den første danske søgemaskine Jubii samt senere virksomheder som Dinero, Amino.dk og SpamFighter er velkendte, og for kort tid siden gav den også fra YouTube og tv så kendte erhvervsmand et bidrag til erhvervslivet på Bornholm, da kæresten Jannie Buch åbnede butikken “Førder” i Gudhjem. Jannie Buch er søster til iværksætter og Løvehule-mand Jesper Buch.

Martin overdriver dog ikke sin betydning for “Førder”:

“Jannie vil nærmest ikke se mig i forretningen, jeg skal ikke hænge ud der, siger hun. Jeg kan få lov at komme med en leverpostejmad, når hun engang i mellem bliver sulten”, siger han med et stort smil.

Ny Facebook-gruppe

Til gengæld har han givet et andet bidrag til erhvervslivet på øen: Han har netop startet en netværksgruppe på Facebook, “Iværksætter Bornholm”, hvor der på rekordtid er knap 100 bornholmske iværksættere og erhvervsfolk, der har meldt sig ind – og mange flere sikkert er på vej.

I gruppen forklarer Martin på en lille video om ideen bag den nye gruppe og  til Bornholmnyt.dk forklarer Martin Thorborg, at ideen er, at man i gruppen kan hjælpe og støtte hinanden:

“Iværksættere er traditionelt hjælpsomme folk, og kendskabet til den nye gruppe spredes i øjeblikket meget hurtigt”, siger han og fortsætter:

Gensidig inspiration

“På sigt er det meningen, at vi kan mødes og hilse på hinanden, vise hinandens virksomheder frem og i det hele taget være til gensidig inspiration. Det er ikke meningen, at jeg skal være den store ordstyrer. Lige nu er vi ved at få mange med i gruppen, og så kan man bruge den fremover, som man vil”, siger Martin Thorborg.

Der er fri adgang til den nye gruppe og Martin Thorborg har en lille opfordring:

“Det er en god idé kort at præsentere sig selv, når man melder sig ind i gruppen, så vi på den måde og i første omgang lærer hinanden at kende”.

Martin er pt. på Bornholm mindst hver 14. dag og bliver gerne tre-fire dage ad gangen.

 

Seneste artikler

Det Danske Spejderkorps modtager Folkemødets Dialogpris

FOLKEMØDE: Det Danske Spejderkorps modtager årets dialogpris for deres arbejde med projektet ’Demokratisk selvtillid’, der gennem kreative formater og øvelser bidrager til at få unge til at bruge deres stemme og styrke deres demokratiske selvtillid.   Af Clara Brandt Dam Det Danske Spejderkorps modtager Folkemødets Dialogpris for deres projekt ’Demokratisk

Læs mere »

Fartbilister: Otte fældet i Klemensker

  POLITI: Flere steder på øen klager borgerne over for høje hastigheder blandt bilisterne. Politiet holder skarpt øje med fartbilisterne og foretager næsten daglig kontrol forskellige steder. Politiets ATK-bil foretog således tirsdag hastighedsmålinger på Brogade i Klemensker. Her blev otte trafikanter målt til at køre hurtigere end de tilladte 50

Læs mere »

72-årig bilist havnede i grøften

POLITI: Tirsdag eftermiddag skete et solo-færdselsuheld på Ibskervej i krydset med Klinteby Kirkevej. En personbil ført af en 72-årig mand havde påkørt et vejskilt, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften. Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Melodi Grand Prix – større, men bedre?

Hånden på hjertet: Jeg så kun Europæisk Melodi Grand Prix fra Wien forleden, fordi Danmark deltog. Og jeg vil godt være hudløs ærlig: Jeg kunne stort set ikke kende forskel på melodierne eller scenografien  – omend fantasifuld  – så utroligt ensartet – og få timer efter transmissionen kunne jeg slet

Læs mere »

Hvem tabte egentlig valget?

Hvis man var blandt de mange – godt 2,5 mio. mennesker – der fulgte valgets gang i tv på valgaftenen tirsdag 24. marts, så kunne det være svært at finde nogle egentlige tabere af valget. Alle partier indforskriver på valgaftenen en stor folk unge mennesker fra deres ungdomsafdelinger. Det er

Læs mere »