Lynladere i Nexø og Svaneke

TRANSPORT: Bornholm har fået to nye ladestationer til elbiler, da E.ON Drive Infrastructure har åbnet lynladere i Svaneke og Nexø Havn.

El-lader med udsigt

Med åbningen af Folkemødet præsenterede E.ON Drive Infrastructure to nye lynladestationer til elbiler på Bornholm. De nye ladere, som er placeret i Svaneke og Nexø Havn, er designet til at imødekomme behovet for hurtig og effektiv opladning.

”Vi er glade for nu at kunne tilbyde både DC-lynladere og AC-ladestandere på Bornholm, som vil gøre det nemt og bekvemt for både lokale og Folkemødegæster at lade deres elbiler,” siger Morten Hersoug, som er administrerende direktør hos E.ON Drive Infrastructure Danmark

Opladning med udsigt
De nye ladestationer er ikke kun funktionelle, men også placeret i naturskønne omgivelser. Elbilister i Svaneke og Nexø Havn kan nyde en smuk havudsigt, mens deres biler oplader.

“Hos E.ON bestræber vi os på at integrere vores ladeløsninger i grønne og naturskønne omgivelser. Dette er en del af vores vision om at skabe behagelige opladningsoplevelser og var også det, der drev opsætningen af vores helt særlige Omtankestation i Horsens tidligere på året” siger Morten Hersoug med henvisning til en helt ny type ladestation, som har skruet markant op for de smukke, grønne omgivelser og ned for asfalt og bilstøj.

Lokale myndigheder
Etableringen af de nye ladestationer er blevet muliggjort gennem et tæt samarbejde med Bornholms Regionskommune og Nexø Havn.

“Vores samarbejde med de lokale myndigheder har været afgørende for realiseringen af dette projekt. Vi værdsætter den store imødekommenhed og ser frem til nu at servicere endnu flere bilister på Bornholm,” siger Morten Hersoug.

Du vil måske også synes om

Efterlod bål uden opsyn – naturbrand spredte sig

  POLITI: I forbindelse med en naturbrand i Østerlarsker Plantage, som udbrød torsdag eftermiddag, blev en 83-årig kvinde sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, da hun havde antændt et bål med en ukrudtsbrænder og derefter efterladt det uden opsyn. Ilden spredte sig herefter til et større område. Bornholms Brandvæsen foretog slukningen

Læs mere »

Hasle IF inviterer lokale seniorer til bordtennis

FRITID: Bordtennis hitter blandt seniorer i hele landet, og nu inviterer Hasle IF lokale seniorer til at prøve den populære sport.    Er du over 60 år? Vil du styrke både krop og sind og samtidig have det sjovt i et hyggeligt fællesskab? Så er bordtennis lige noget for dig.

Læs mere »

Satser på helt nyt løfteudstyr

ERHVERV: Baltic Steelwork fortsætter i nyt og mere fokuseret setup med Baltic Carrier som det centrale forretningsområde. Ambitionen er at skabe en stærk position for løfteudstyr i 100 pct. rustfri stål til produktionsvirksomheder med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift.   Bag det nye Baltic Steelwork-setup står Ocean Prawns

Læs mere »