Laurids samler flasker – Kræftens Bekæmpelse får pengene

FORNEMT: Laurids Nielsen har samlet flasker og giver igen i år et beløb til Kræftens Bekæmpelse på Bornholm – 13.000 kr.

Laurids Nielsen fra Svaneke med sit blå, trehjulede køretøj: Samler flasker ind og giver overskuddet til kræftens Bekæmpelse.

 

Kræftens Bekæmpelse samler penge ind på mange måder. Pengene bruges til forskning i kræft, information og støtte for kræftramte. Fra mandag 23. oktober er det Knæk Cancer over hele landet – endnu en mulighed for at støtte op om at bekæmpe kræft.

Laurids Nielsen i Svaneke har igen i år valgt sin helt egen måde at støtte kræftsagen. Han har gennem længere tid samlet tomme flasker og fået pant for dem. Laurids Nielsen er selv kræftpatient, men har alligevel haft overskud til at samle flasker. Pengene fra flaskepant blev onsdag overrakt til Kræftens Bekæmpelse Bornholm – og modtaget af formand Gitte Goldschmidt samt kasserer Kirsten Sommer Nielsen.

Sidste år gav Laurids Nielsen et tilsvarende beløb til Kræftens Bekæmpelse. Laurids Nielsen fik for 10 år siden konstateret kræft i halsen.

Fra Harboøre
Laurids Nielsen er født og opvokset i Harboøre ved Cheminova. Han har siden 1970 boet i Svaneke på Bornholm. Han har fisket fra Svaneke – både lokalt og sejlet til Grønland og fisket laks. Det måtte han desværre stoppe med i 80’erne på grund af en diskosprolaps.

I Svaneke er Laurids Nielsen kendt i bybilledet – på jagt efter flasker med pant i byens containere. Han samler dem på ladet af sit blå trehjulede køretøj. Mange har læst om, at Laurids Nielsen samler flasker for at støtte Kræftens Bekæmpelse, så der er en del, som giver ham deres tomme flasker. Han får flasker fra Bodegaen, Vandrerhjemmet, samt mange borgere i byen.

Tidligt op
Om sommeren står han tidligt op – og begynder sin første rute omkring kl fire. Han kører sine ruter flere gange om dagen.

Hvordan kom du i gang med at samle flasker?

“Det er dejligt at komme ud og være på farten. Så gav det mening at samle. Samtidig er man med til at holde byen ren,” lyder svaret fra Laurids.

Kræftens Bekæmpelse Bornholm bruger penge til at hjælpe Bornholmske kræftpatienter og deres pårørende med støtte, samtaler, netværk og oplevelser. De frivillige medarbejdere arbejder ulønnede, så pengene går direkte til det gode formål på Bornholm.

 

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »