Kommunen indfører spærretid før kommunevalget

I november er der kommunalvalg, og Bornholm skal vælge ny kommunalbestyrelse. Derfor indfører kommunen en periode på tre måneder forud for valget med en såkaldt spærretid. I den tid skrues der ned for åbenheden.
Der er kommunevalg til november.

 

Hvor kommunen og dens ansatte normalt er tilgængelige og åbne over for politikere, borgere, medier og alle andre, bliver der forud for partipolitiske valg skruet ned for dette. Det sker for at undgå, at ansatte i Bornholms Regionskommune og kommunens institutioner bliver en del af politikernes valgkamp. Spærretiden indtræder fra og med 16. august 2021 til dagen efter valgdagen 16. november 2021. Det oplyser Bornholms regionskommune.

Ingen tvivl

Spærretiden indtræder for at sikre, at der hverken tilsigtet eller uforvarende vil kunne drages tvivl om ansattes eller kommunale institutioners partineutralitet som led i tjenesten. Ligesom der heller ikke må opstå situationer, hvor kommunens ansatte kan skydes i skoene, at de i arbejdsmedfør skulle have udnyttet deres position og forsøgt aktivt at påvirke et valg. Det vil kunne sætte de ansatte i nogle uhensigtsmæssige situationer, skade demokratiet og organisationens samarbejde med politikere og borgere uden for valgperioderne.

Spærretiden betyder blandt andet; at det alene er kommunens kommunaldirektør, der udtaler sig på kommunens vegne, at politikere må vente med at komme i praktik i kommunens institutioner (men kan udføre deres eventuelle tilsynspligt), og at medierne ikke har adgang til de kommunale bygninger og institutioner i perioden.

Offentlig ansattes ytringsfrihed

Kommunens direktion ønsker samtidig at oplyse om, at spærretiden ikke begrænser de offentligt ansattes ytringsfrihed. Kommunens ansatte er til enhver tid i deres fulde ret til at deltage i den offentlige debat og i den forbindelse udtale sig om deres arbejde, så længe det sker på egne vegne.

Fik du læst?

Brand i landbrugsmaskine

POLITI: Tirsdag eftermiddag opstod der brand i et landbrugsmaskine på Ibskervej i Ibsker. Branden var så voldsom, at Ibskervej måtte spærres for trafik. Branden kunne

Læs mere »