Kamilla blev årets badmintontræner

Kamilla Vigsø fra Nexø Badminton Klub er kåret som årets badmintontræner på Bornholm for hendes formidable arbejde med de yngste badmintonspillere i klubben.

Årets træner – Kamilla Vigsø Nexø Badminton Klub – årets træner

DGI Badminton Bornholm holdt i sidste uge årsmøde. Traditionen tro bød årsmødet på diverse kåringer. Den flotte titel som årets træner gik til en meget glad og overrasket Kamilla Vigsø fra Nexø Badminton Klub. Kamilla træner klubbens alleryngste spillere, også kaldet “Miniton.” Spillerne er fra fire til otte år.

Det er udvalget i DGI Badminton Bornholm, der har kåret Kamille til årets træner. Trænerkonsulent Philip Fagralid har været rundt i alle øens klubber og overværet træningerne. Han er meget imponeret over den indsats, der bliver lagt for dagen hele vejen rundt. Men ved Kamillas træning med de yngste i Nexø, så han nået helt særligt.

Imponeret
Han udtaler: ”Jeg har sjældent set så god Minitontræning. Jeg er meget imponeret over Kamillas energi, glæde og indstilling til træningen. Hun formår at se, høre og anerkende hele gruppen med alle deres forskelligheder.”

Mange ting gør minitontræningen svær. Det er med en aldersgruppe, der kræver struktureret og alsidig træning. Der er ofte forældre med som også skal vejledes. Der er af og til egne børn med, som ikke må forskelsbehandles. Minitontræning er noget særligt og kræver noget særligt, og det klarer Kamilla utrolig flot. Alt sammen med et kæmpe overskud.

Der var derfor ingen tvivl om at det var Kamille Vigsø fra Nexø Badmintonklub, der skulle have æren som årets træner.

Du vil måske også synes om

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »