Kærlighedshymner på Frederiksø

MUSIK: Fredag aften var der folkemusik med Gunni Torp på Månen på Frederiksø arrangeret af Musikhuzet i samarbejde med Christiansø Støtteforening.

Gunni Torp på Frederiksø. (Foto: Peter Harteg / Musikhuzet)

Sangerinde, musiker og sangskriver, Gunni Torp skriver moderne viser, smædesange og kærlighedshymner. Jagten går gennem hjertesorger, ensomhed, venner, løgne, børn, kvindeliv, natteliv og hverdag for at finde det hele menneske. Humor er en fast følgesvend – ligesom en stor portion indignation – og en ligefremhed i det danske sprog, der ligger sig et sted imellem havnearbejder-jargon og feminin poesi.

(Artiklen fortsættes under billedet)

God stemning på Frederiksø

 

Det er folkemusik af den knugende slags – med spor til balkan, blues og 70’ernes beatmusik. Her er ærbødige hilsner til forbillederne Tom Waits og Nick Cave – og kærlighed til den upolerede lyd af gamle instrumenter.

Gunni optræder med harmonika og rå røst – med fortællinger og usandsynlige anekdoter. Hun har optrådt og turneret med forskellige bands i balkangenren og med sin egen musik, siden 2009. Gunni Torp har udgivet fire albums og medvirket på adskillige, bl.a. Kasper Spez’s ”Logi”.

Det blev en super hyggelig aften med pænt fremmøde af både lokale og turister.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »