Julegavekonvojen er på vej til Rumænien med gaver til børn

 – men du kan stadig nå at give en gave med på vejen, inden gaverne transporteres fra øen på mandag 16. november…

Line Larsen, Sandvig: koordinator for indsamling af julegaver til børn i Rumænien.

 

-Af Pernille Lindblom

 Line Larsen fra Sandvig, har for andet år i træk, været Bornholmsk koordinator for indsamling af julegaver til udsatte børn i Rumænien.

På mandag 16. november tælles de fint indpakkede æsker op og transporteres fra øen til et samlingssted i Jylland. Her overdrages gaverne til landskoordinatorerne, der sørger for at hele Danmarks samlede bidrag eskorteres videre til Rumænien.

Forventningens glæde

Line er selv uddannet pædagog, og hendes hjerte brænder for at hjælpe udsatte børn. Netop derfor har projektet ekstra stor betydning for hende, idet de rumænske børn, der modtager gaverne, er forældreløse, handicappede, eller bor på børnehjem.

Efter at have set en optagelse fra ét af børnehjemmene, der viser børnenes glæde ved konvojens ankomst, har Line fået et ønske om, selv at deltage som ledsager af konvojen, næste jul.

”Børnene er så glade og spændte. De ved at konvojen kommer, og at der er én gave til hver”.

Ligelig fordeling

Gaverne, som folk bidrager med, skal inddeles efter alder og køn, før de pakkes ind og afleveres på et af øens to opsamlingssteder. De kan bestå af eksempelvis, tøj, dukker, bamser, puslespil, skoleredskaber eller billedbøger. ”Alt hvad der er pænt, rent og helt, modtages med kyshånd. Eneste regel er, at det ikke må indeholde elektroniske dele”, fortæller Line, og fortsætter:

”Mottoet for Julegavekonvojen er “Børn hjælper børn”. Dermed menes, at man har mulighed for, at tage sit barn i hånden, og få en god snak om næstekærligheden i at give sit brugte legetøj videre, til stor glæde for dem der ingenting har”.

For lidt og for meget

”Vores børn har så meget og får mange gaver hver jul. Ofte når de ikke at ønske sig noget ret længe, før vi har købt det til dem, højtid eller ej”.

Line har fået mange fine tilbagemeldinger fra forældre til bornholmske børn, der med stor glæde og vilje, har pakket nærmest hele deres værelse ned i skotøjsæsker, af godt hjerte.

Men mindre kan også gøre det, bemærker Line med et smil, og fortæller, at det er af praktiske årsager, at gaverne skal kunne passe i skotøjsæsker, både transportmæssigt, men også for at sikre en ligelig fordeling blandt børnene. For som hun siger, så duer det ikke, at nogen børn får en stor gave – og andre en lille.

Indsamlingsssteder

Lokalsamfundet har bakket stort op om Lines initiativ, og flere erhvervsdrivende har ydet bidrag. For eksempel har Nordbornholms Røgeri, ligesom sidste år, tilbudt at betale selve fragten af gaverne til samlingsstedet i Jylland, hvilket beløber sig til kr. 20 pr stk. Det bliver hurtigt mange penge, hvis Line når at få indsamlet de 300 gaver, som hun håber på. Men også Brugsen i Allinge, og Det Griser, har doneret støtte, ligesom receptionerne på Hotel Sandvig Havn og Bornholms Tidende, fungerer som indleveringssteder.

”Det gør frivilligt arbejde til en gave i sig selv, at møde så meget opbakning fra hele øen” siger Line, der håber at flere vil melde sig via facebooksiden Julegavekonvoj Bornholm, så hun kan få etableret flere opsamlingssteder af gaver på øen til næste år.

Se interview med Line på Youtube, Ø-tv Bornholm.

 

 

 

 

Seneste artikler

Møbelfabrikken i Nexø samler kræfterne

ERHVERV: Iværksætterhuset Møbelfabrikken skifter navn til “Møbelfabrikken – Bornholms erhvervs- og eventcenter”.   Navneskiftet for Møbelfabrikken i Nexø er kulminationen på en markant udvikling fra iværksætterhus, uden nævneværdig opbakning til en uafhængig, kommerciel virksomhed med øens vækst som omdrejningspunkt. Møbelfabrikken har gennemgået en transformation. Hvad der startede som et nedslidt

Læs mere »

Vild fart: 113 km/t i Nyker…

  POLITI: En bilist på Elleebyvej i Nyker kørte så stærkt i går, at det udløste et klip i kørekortet og en stor bøde. Vedkommende kørte hele 113 km/t, hvor det højest er tilladt at køre 80 km/t. Derudover fangede ATK-bilen tre andre bilister på samme strækning, der også kørte

Læs mere »

Indbrud på biblioteket i Rønne

POLITI: Der har været indbrud på Rønne Bibliotek på Pingels Allé i løbet af weekenden, hvor der blandt andet er blevet stjålet designermøbler. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle borgere, som har set noget mistænkeligt, eller som har oplysninger, der kan være relevante for sagen på tlf. 114.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Hvem tabte egentlig valget?

Hvis man var blandt de mange – godt 2,5 mio. mennesker – der fulgte valgets gang i tv på valgaftenen tirsdag 24. marts, så kunne det være svært at finde nogle egentlige tabere af valget. Alle partier indforskriver på valgaftenen en stor folk unge mennesker fra deres ungdomsafdelinger. Det er

Læs mere »

Populær overlæge går på pension

MENNESKER: Bornholms Hospitals vellidte overlæge på medicinsk afdeling, Finn Thomsen Nielsen, er gået på pension efter 40 år som læge. Han huskes blandt andet for at være i øjenhøjde med patienterne.   Af Lene Dam Jørgensen Overlæge Finn Thomsen Nielsen har netop haft sin sidste arbejdsdag på medicinsk afdeling på

Læs mere »