.jpg)
Jeg trak på smilebåndet, da Politiken forleden lagde en lille folder ind i avisen. Det var et reglement med forholdsregler mod udbredelse af influenza.
Det interessante er, at reglerne var dateret 17. oktober 1918. På mange måder minder det om de forholdsregler, vi tager i dag mod Corona, men paragraf to kan jeg ikke acceptere:
”Hold Haanden for Munden, naar De hoster eller nyser.” Vi ved da, at vi skal hoste i albuen. Men ellers var reglerne som i dag, dog bortset fra, at man ikke skulle køre unødvendigt i sporvogn og huske at holde telefontragten ren.
Skrivelsen får mig til at tænke på en venlig øre- næse og halsspecialist i Bagsværd Hovedgade. Ham kunne man altid ringe til og få et godt råd: ”Kig op i eftermiddag, så ser jeg på det, ”lød det i telefonen. Han brugte sin livserfaring, udskrev en recept og to dage efter var generne væk.
Det var derfor noget af en omvæltning, da han på grund af alder trak sig. En ung strømlinet specialist købte praksis, rev det hele ned og ombyggede for nogle millioner.
Men så var det også slut med smidigheden for et besøg. Nu skulle jeg bruge en hjemmeside, selv finde en dato, der passede mig og gerne antyde, hvad jeg mente, jeg fejlede.
Og da jeg ankom til receptionen, blev jeg mødt af en skærm med mit navn. Nogle lækre unge piger pyntede bag skranken og kaldte mig frem og ledsagede mig til den nye øre- næse og halsspecialist.
Han lænede sig frem, snusede til mig og sagde: ”Du lugter af skimmelsvamp!” Og hans unge assistent snusede også til mig og var enig med sin chef.
Derefter tog de en prøve på mig, men dog uden at finde skyggen af skimmelsvamp. Jeg skulle bare have medicin mod slim i halsen, og jeg var noget forvirret, da lægen bad mig om at gå hjem og lede efter skimmelsvamp.
Og jeg fjols undersøgte hele huset med hovedvægten lagt på kælderen – og fandt ikke skyggen af svamp. Men nervøsiteten havde fået fat i mig, så i desperation kontaktede jeg Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og bad om råd.
En venlig kvindelig professor sagde, jeg kunne komme og hente Petra-skåle og nogle vatpinde. Så kunne jeg indsamle støvprøver rundt om i huset. Jeg legede ”Den lille kemiker” og sendte prøverne til DTU. Nogle dage efter kom der besked om, at der ikke var skimmelsvamp i huset. Men jeg blev opfordret til at lave gennemtræk tre gange om dagen, så ville alt være godt.
I dag er lægen og hans smukke hjælpere forsvundet, og Bagsværds borgere må tage andre steder hen. Jeg holdt mig efterfølgende langt fra ham, da jeg ikke havde nerver til at møde op, hvorefter han igen ville snuse til mig, og i betragtning af min alder afsige dommen: ”Du lugter af død.”
.gif)
