Jeg ville tro, det var løgn, men det er lige før, jeg savner Otto Leisner…
Er der nogen, der kan huske ham?
En vittig hund, dybt professionel, der stod for underholdningen i dansk tv i en meget lang årrække. Sammen med andre, bevares…
Han var også meget udskældt. “Pop”, “underlødigt”, blev der vrænget, når Otto satte Hopla-nålen på jublende pensionister. Eller sagde “På med pilen, Palle!” Eller hans legendariske musikprogram “Pladeparade”, hvor scenografien var en pladespiller, en pibe og en Kay Bojesen abekat.
Et yndet trick var i øvrigt beskeden til kapelmester Ivan Leth, når der skulle spilles musik i udsendelsen.
“Kan du spille den, Ivan?”
“Let”, lød svaret…
Nåh ja, publikum morede sig pligtskyldigt.
Men Otto Leisner var kendt. Dengang. Der var ikke et menneske i Danmark, der ikke kendte Otto Leisner, der iøvrigt var en fremragende rimsmed og satte ord på mange af landets mest populære melodier under navnet Georg Otto.
En mand i Sønderjylland opnåede en kortvarig berømmelse, blot fordi han hed det samme som tv-manden, der blev kaldt hele Danmarks legeonkel og opnåede at blive Ridder af Dannebrog.
Hvorfor nu denne lange historie om Otto Leisner, der forlod denne verden i 2008?
Fordi jeg ikke havde drømt om, jeg engang skulle savne ham på skærmen.
Men det er lige før nu.
For hver aften, når man åbner for sit fjernsyn, så render der nogle mennesker rundt og skal gætte på, hvor meget et hus koster.
Eller et ægtepar, der står og bøvler med en lagkage. Eller en fiffig mand, der løber rundt med en havesaks i lommen.
Eller en sur mand, der skælder ud på nogle grædende piger, der har tabt en håndboldkamp.
Eller en overgearet stand-up komiker, der vælter sig i vulgariteter og almindeligheder.
Eller ham den skaldede, der skælder et barn ud for at synge falsk.
Eller sådan noget.
Man kan også se “Huset på Christianshavn” for 117. gang.
Eller bare slukke for apparatet.
Så hellere Otto Leisner.
Godt, der er radio, bøger, musik og vin i flasken.
For så bliver det alligevel en
god weekend…
