Fik De fat i overskriften?
Sådan sang Hans Kurt i den festlige sang “Pengegaloppen” fra 1960 med Arvid Müllers fremragende tekst.
Og vist kan penge give de fleste af os grå hår i hovedet.
Eller rettere sagt: De penge, vi ikke har. Det er jo som regel dem, der sætter os grå hår i hovedet.
I disse dage er der mange yngre mennesker, der er færdige med deres uddannelser fra universiteter og andre højere læreanstalter.
Forleden var der en af dem, der beklagede sig i Radioavisen: Nu skulle hun nemlig betale det studielån på 300.000 kroner tilbage, som hun havde brugt i studieårene til at forsøde tilværelsen med, forstod man. Pengene var brugt, så hun havde undgået at leve beskedent i studieårene, fortalte hun.
“Nu skal man så ærgre sig over at betale lånet tilbage”, sagde hun i et bebrejdende tonefald, mens Radioavisens medarbejder agerede mikrofonholder.
“Min mor, der er 21 år ældre end mig, er lige blevet færdig med at betalt sit studielån tilbage. Skal jeg nu også i gang med en tilbagebetaling”, spurgte hun. Sådan nogenlunde frit citeret efter hukommelsen.
Man kan forstå på den pågældende, at dette er dybt urimeligt. Og det næste er vel, at der et et politisk parti, jeg skal nok vare mig fra at lade nogle komme i forslaw – der vil bringe sagen op i Folketinget, så de nybagte, universitetsuddannede mennesker, kan slippe for at betale deres studiegæld.
Det vil da også være en unødig byrde, nu de skal ud og passe deres formentlig højt betalte jobs, som man må formode, at de får, med en universitetsuddannelse i bagagen.
Ikke een eneste gang lod Radioavisens medarbejder det spørgsmål falde, om ikke vedkommende skulle have tænkt på det, inden lånet blev optaget – og pengene brugt?
Og ikke een gang tænkte den håbefulde kandidat på, at selve uddannelsen i forvejen er betalt af andre medborgere – og at en universitetsuddannelse koster en mindre formue i rigtig mange andre lande.
Pengene til cafelivet og rosévinen skal åbenbart også finansieres af andre.
De studerende skylder på indeværende tidspunkt at betale 1.2 mia. kroner tilbage til samfundet. En fordobling på fem år.
Det problem mener i alt fald en af de studerende bedst løses ved at sløjfe hele gælden.
Det vil i al fald glæde alle andre, der også har gæld til samfundet. For så skal den naturligvis også sløjfes. Een for alle – alle for een.
Og hvis det bliver vedtaget, så er der med garanti rigtig mange, der vil få en helt forrygende
God weekend…
