Mine klummer er meget præget af, hvad jeg lige har været optaget af i den uge, der er gået. Det er måske meget naturligt.
En meget nær veninde tog vi afsked med for et par dage siden. En smuk højtidelighed. Et rørende ”på gensyn” til et menneske, som har været med til at præge mit liv gennem 61 år.
Jeg plejer oftest at leve meget i nuet, og jeg tænker slet ikke hele tiden på, at jeg også engang skal dø, men mine tanker har helt naturligt i denne tid kredset om, hvad der sker, når vi dør.
Det passer måske også godt med hele påskeberetningen om Jesu lidelse, død og opstandelse, og det er jo netop, hvad påskefejringen ene og alene handler om.
I dag er det netop Påskedag. Underligt ville det være, hvis min klumme ikke lige skulle sige lidt om det.
Det er livets dag. Det er lysets dag.
Det er en dag, hvor vi på tydeligste vis får at vide, at Jesus – Guds lys – sejrer over det mørke, som hviler over os og over jorden.
Jeg kan ikke forstå noget af det hele. Jeg kan vælge at tro, hvad Bibelen fortæller, og hvad millioner af mennesker har levet på gennem 2000 år.
Ja, de er gået i døden med en tro på, at foran dem lå der noget helt særligt. En gave fra Gud – ganske ufortjent – ikke på grund af gode gerninger, så nogen kunne gå og rose sig af det.
Påskens befriende budskab er, at døden ikke får det sidste ord.
”Langfredag var en bitter dag, men skøn var Påskemorgen.” sådan synger Danmarks kendte digter Adam Oehlenschläger i en salme, der handler netop om dette. (Salme nr. 537).
På grund af Jesu død er dødens magt brudt og for altid ødelagt. Den død vi hver især skal igennem, er en dør indtil evigheden hos Gud.
Digteren udbryder også først: ”Sving for mig håbets grønne flag.” Det er netop nødvendigt, at Guds Ånd – Helligånden – selv gør det levende for os.
Adam Oehlenschlägers påskesalme er i mine øjne ikke den allerbedste beskrivelse af påskens virkelighed.
Han havde måske – ligesom mange af os – brug for Helligåndens hjælp til at tage imod den sandhed, at døden ingen ødelæggende magt har over os, så sving foran mig håbets flag, synger han.
Der er til gengæld mange andre salmedigtere, hvor det er mere klart.
Grundtvig synger:
”Det er hvert dødeligt menneskes fryd,
Det er på jorden en himmelsk lyd:
Kristus opstod fra de døde!
Han i sin død trådte døden på nakke,
Hvem der med nåden vil tage til takke,
Rejser han op fra de døde. ” Nr. 223 vers 5.
Og W.A.Wexels (præst i Oslo) synger:
”Kom, hjerte, med hvad dødt du har,
Hvad du med sorg til graven bar,
Gak med det alt til ham, som døde,
Men levende dig nu vil møde!
O salig påskemorgenstund
Med guld i mund.
Guds Himmerige er jo dit;
Vent, hjerte, vent endnu kun lidt,
Da døden opslugt er til sejer,
Og evigt liv i alt du ejer.
O salig påskemorgenstund
Med guld i mund!” (nr. 224 vers 5 – 6).
Og der er ingen grund til at frygte døden. Thomas Kingo er bramfri i sin måde at synge om vores opstandelse fra de døde:
”Du til livet mig skal vække
Ved din stor’ oprejsnings kraft.
Lad kun gravens jord mig dække,
Orme tære al min saft,
Ild og vand opsluge mig;
Jeg dør i den tro til dig,
At jeg skal til liv opstande
Ud af dødens grumme lande.” (Nr. 227 vers 7)
Prøv selv at gå på jagt i salmebogens påskeafsnit om ”Kristi opstandelse”, hvor vi finder salmer, som er knyttet til, hvad Bibelen beskriver. Det er først og fremmest deri, vi skal finde hjælp og styrke til at takle den død, som ligger foran os.
Nu og da kan det være en kæmpe hjælp at læse salmerne om opstandelsen. Når vi synger dem, går det ofte så hurtigt, at vi ikke altid når at få fat på alvoren og dybden i ordene. Kender vi dem, så kan vi synge, så det gjalder, for
Præst: ”Kristus er opstanden.” Menighed: ”Ja, han er sandelig opstanden” sådan hilser præst og menighed hinanden i påskedagene, når vi holder gudstjeneste.
Det skal råbes ud! Det skal deles med så mange som muligt, for hvor er der mange, som frygter døden.
Nogen håber bare lidt på, at der er et eller andet efter døden, men vi må gerne være trygge i de ord, vi møder i Bibelen og i vores salmebog. Her i livet ønsker Gud, vi skal vide, at han er med os i livet såvel som i døden.
”Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.” 1. Johs. Kap. 5 vers 13
Der står tydeligt ”for at I skal vide” – ikke ”for at I skal håbe” – ikke ”hvis I er heldige”.
Vi må gerne være trygge i tro og tillid til, at Gud holder sine løfter.
Vi har evigt liv, hvis vi da ellers åbner vores hjerte og siger ”ja tak”. Gud tvinger ingen.
Hvad er døden?
Salmedigteren Grundtvig siger det så enkelt:
”Det er jo kun en liden stund,
Så er vort løb til ende,
Og døden er jo kun et blund,
Som vi fra søvnen kende.
Og hvilen, vi alt smagte her,
Vi ved, er mer end møjen værd;
Hvad da, når vi skal kvæde:
Nu evig er vor glæde!” (Nr. 633 vers 4)
Med alle disse løfter om et evigt liv efter døden, så må vi først og fremmest koncentrere os om det liv Gud har givet os her og nu. Jeg går ikke og tænker på min død hele tiden. Det er nu, Gud vil, jeg skal bruge mit liv med mening og med glæde.
Budskabet om Guds kærlighed skal f.eks. deles af os. Jesus lever, og vi skal leve.
Glædelig påske og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst
