Da jeg bestiller en taxa, siger jeg til den unge pige, at hun skal oplyse chaufføren om, at han ikke behøver at køre op til mit hus – jeg har nemlig en koteletgrund.
Da jeg vil lægge mobiltelefonen fra mig, hører jeg pigen sige højt ud i rummet: ”Koteletgrund? Det ved jeg da ikke hvad er. Jeg må finde en gammel, der kan forklare mig, hvad det ord betyder…”
Her er det så, at klummen rykker ud. Jeg bryder ind i pigens snak med sig selv og siger: ”Nu skal jeg forklare dig, hvad en koteletgrund er. Forestil dig en kotelet med skaft. Skaftet er min opkørsel på 50 meter og selve koteletten er min grund, hvor mit hus ligger.”
I supermarkedet er der hos en anden ung pige forvirring, da jeg siger: ”Tager du mod rede penge?” Hende øjenbryn hæver sig en centimeter og hun svarer: ”Hvad er det?”
Ja hvad er det? For mig er det kontante penge – sedler og mønter. Pigen forklarer, at hun aldrig har hørt udtrykket.
På Syddansk Universitet har man undersøgt, hvor velbevandret de unge er i stavning og kommasætning. Man gennemgik opgaver produceret af førsteårsstuderende på journalist- eller danskstudier. Det overraskede, hvor mange fejl der var – det er trods alt folk, der i fremtiden skal leve af at tale og skrive korrekt dansk.
Universitetet viste, hvor slemt det stod til ved at trykke denne sætning skrevet af en elev: ”Han er forman for uddannelsesinstitutionerne, og han lære sine kolegaer om sprog.”
Hvor mange fejl fandt du, kære klummelæser?
Jeg skal ikke gøre mig til ”Kloge Aage,” men mener at der i min ungdomstid som journalist altid var en ældre kollega, der belærte mig om forkert udtale og forkert stavning. En dag fik jeg et brev fra en fhv. skolelærerinde, der udtrykte sin skuffelse over, at jeg ikke kendte forskel på betydningen af ”besøgelsestid” og ”besøgstid.” Jeg var taknemlig for reprimanden og har aldrig siden taget fejl af de to ords betydning.
Danmarks Radio sætter næsten ære i en sproglig slaphed. Jeg bemærker det, når jeg på tv ser de daglige nyheder. Når studieværten har fortalt, hvad dagens nyheder omfatter, trækker han/hun vejret dybt og siger ”Vi starter med…” De aner ikke, at man kan bruge det smukke ord ”begynde.” Samme uvane gør sig gældende på andre programmer. Også i radioen.
Må jeg for min licensbetaling anmode om, at ordet ”begynde” får en chance i den sproglige fremlæggelse? Så kan vi senere se på forskellen på mindre og færre og blandt andet og blandt andre. Eller denne: Banken har bedraget for et tocifret millionbeløb. Hvad er det – er det 10 eller 99 millioner?
PS: Hvis der i klummen findes fejlagtig stavning ud over det, jeg har påpeget, henviser jeg til sætternissen. (Unge: Hvad betyder sætternissen?)
