Onsdag d. 23. juni mellem kl. 00.00 og kl. 09.00 fik to biler i Rolighedsgade i Rønne ødelagt et af deres sidespejle. Gerningsmand kendes ikke.
Og lige efter midnat påkørte en 55-årig kvinde en parkeret varebil med sin kabinescooter på Fabriksvej i Rønne. Narkometeret gav udslag for cannabis, og det skal en blodprøve nu fastslå.