.gif)
Livet består af mange valg. Dagen igennem beslutter vi os – så for det ene, så for det andet. Det begynder helt fra morgenstunden.
Vi har hver især vores helt egne ritualer. Så meget i løbet af dagen afhænger af, hvordan vi fik startet den dag, der lå som en gave foran os.
Min mor sagde altid, at det var før koncerten, man skulle stemme instrumenterne. Derfor betragtede hun morgenbønnen som noget meget vigtigt.
Efter hendes død fandt vi lister så lange på mennesker og situationer, som hun ville bede for. Jeg var også deriblandt.
Det gjorde og gør et stort indtryk, når nogen fortæller, at jeg er med i deres morgenbøn.
Jeg har prøvet det gennem et langt liv.
Jeg husker en gammel dame, som efter et foredrag, jeg gav, nævnede, at hun ville bede for mig. Hun skulle bare lige finde ud af, hvornår der var plads på hendes bedeliste. Hun kom senere og fortalte, at det så var om torsdagen, jeg ville være med i hendes bøn til Gud. Der var der plads, sagde hun.
At stemme mit livs instrument før jeg kaster mig ud i dagens mange aktiviteter er væsentligt. Vi har forskellige måder, vi kan gøre det på. Hver især finder vi vores vej. Et orkester spiller jo heller ikke de samme instrumenter. Derfor skal vi heller ikke sammenligne os med hinanden. Nogle instrumenter spiller længe og indtrængende. Andre gør det kort og klart. Sådan er det også med den bøn, vi ber hver især. Nogen har brug for at bede længe. Andre ber måske den mest brugte bøn, som betyder mere end så mange andre bønner: ”Hjælp!”
Du er ansvarlig for det instrument, du spiller i livets koncert. Du skal være dig og ikke mig. Vi er ikke kopier, men alle er vi originaler!
Vores morgenritualer er et valg, vi tager og ingen anden, men selve valget er dit og mit.
Hvordan vil vi forberede os på dagen – stemme vores instrument? Hvordan vil vi nu bruge den dag, som Gud har givet os?
Det sker desværre, at jeg tænker, at der valgte jeg ikke rigtigt. Jeg spildte min dag med nærmest ingenting. Men ofte dømmer jeg også mig selv for hårdt. Måske kender du det også.
Også med hensyn til ens daglige liv med Gud kan vi gå og bebrejde os selv, men der er ikke noget præstationskrav. Jesus siger jo tydeligt, at vi ikke bliver hørt for vores mange og lange bønners skyld.
En kort bøn kan ofte være mere ærligt ment end en rutinemæssigt lang bøn med alle de rigtige ord.
Også i den henseende står vi frit. Det gælder for øvrigt også, hvad angår bibellæsning.
Personligt synes jeg, at kendskabet til Bibelen er uhyre vigtigt for vores tro og tillid til Gud.
Det er jo der, vi først og fremmest lærer Guds væsen og Guds gerning at kende.
Jeg har måske nævnt det før, men jeg synes, at udtrykket ”Der er mere mellem Himmel og jord!” er fattigt.
Gud har så meget mere at give os end blot et svagt indtryk af, at der er noget, vi ikke forstår.
Mange giver udtryk for, at vi jo ikke ved noget – hverken om livet her, eller hvad der sker efter døden, men det er ikke sandt.
Vi ved faktisk en masse! Bibelen har mange passager, der handler om livet efter livet her.
Vi er ikke ladt fuldstændig uvidende. Bibelen siger klart, at vi ikke er alene i dødens stund.
Bibelen fortæller, at der intet ondt vil være efter døden, og at der vil være en glæde, som overgår den glæde, vi kan opleve i dette liv.
Billedet af festmåltider sammen med de gamle personer fra Det Gamle Testamente – Abraham, Isak og Jakob – siger indirekte, at vi også vil være sammen med dem, vi savner her i vores liv. Jeg tror personligt, at jeg møder både afdøde familiemedlemmer og venner efter døden.
Billedet af fest med dejlig mad og god vin fortæller, at det bestemt ikke vil være et kedeligt liv, hvor vi alle skal spille på harpe i al evighed. (Misforstå mig nu ikke – harpespil er meget smukt).
Billedet af en tilværelse, hvor der vil være musik, sang og tilbedelse af Gud siger noget om, at vi vil komme tæt på den Gud, som vi kender bedst fra beretningerne om Jesus.
I Bibelen lærer vi gennem Jesu liv og død, hans opstandelse og hans nærvær gennem sin Hellige Ånd noget meget vigtigt om, hvad der er meningen med vores liv.
Vi er bestemt til at elske vores medmennesker og kan gøre det, når vores liv dagligt gennemstrømmes af Guds kærlighed. Vores liv skal ved et Guds mirakel leves i fællesskab med mennesker, som vi slet ikke er enige om – måske endda om ret så væsentlige spørgsmål.
Oplevelsen og erfaringen af Guds tilgivelse, nåde og barmhjertighed overfor os skal betyde, at jeg også kan elske og tilgive andre. Gud har tilgivet meget, jeg har gjort eller ikke gjort, derfor har jeg heller ikke noget at lade andre høre. Vi er alle i samme båd!
Livet er et valg. Vil jeg leve som det Guds barn, jeg er, eller glemmer jeg, hvor jeg rent åndeligt hører hjemme?
Gud længes efter sin skabning – dig og mig. Han ønsker, at vi siger ja til hans kærlighed. Vi snyder os selv, hvis vi vender os bort fra ham. Bibelen kalder det fortabelse. Gud tvinger ingen til kærlighed.
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe, fhv. sognepræst.
