Gospel: Åben workshop i Rønne

KORSANG: Man behøver hverken være medlem af et kor eller have sunget gospel før for at være med, når gospelkoret AmaZing inviterer til åben gospelworkshop i Rønne.

Lars Jochimsen

 

Den erfarne gospelinstruktør Lars Jochimsen kommer nu til Bornholm for at stå i spidsen for en hel dag med sang, energi, musikalsk udvikling og fællesskab. Det sker lørdag 3. oktober fra kl. 9.30 til 18.15 i Baptistkirken på Lille Torv i Rønne.

Den dag åbner gospelkoret AmaZing dørene og håber at samle både egne medlemmer og andre sangglade bornholmere til en dag, hvor alle kan opleve glæden ved at synge gospel sammen.

“Vi vil rigtig gerne give flere mulighed for at opleve, hvad der sker, når mange forskellige stemmer mødes i gospelmusikken. Man behøver ikke have erfaring med gospel eller være vant til at synge i kor. Det vigtigste er lysten til at synge og være en del af fællesskabet,” fortæller AmaZing.

Lars Jochimsen har mange års erfaring som gospelinstruktør, korleder, pianist og komponist. I løbet af dagen skal deltagerne arbejde med gospelsange under hans ledelse – med plads til både læring, højt humør og masser af gospel-energi.

Workshopdagen afsluttes med koncert kl. 17, hvor deltagerne præsenterer nogle af dagens sange. Her vil publikum også kunne opleve gospelkoret AmaZing med dirigent Josefin Erika Jensen og pianist Andreas Westh.

Det er blevet muligt for AmaZing at gennemføre workshoppen med økonomisk støtte fra Nordea-fonden og EWII.

“Vi er både glade og meget taknemmelige for opbakningen. Støtten fra de to puljer gør det muligt for os at hente en dygtig og erfaren gospelinstruktør til Bornholm og samtidig åbne dagen for alle, der har lyst til at opleve sangglæden og fællesskabet omkring gospel,” fortæller AmaZing.

For koret er støtten samtidig en dejlig anerkendelse af arbejdet med at skabe musikalske oplevelser og fællesskab på Bornholm.

Deltagerpris for ikke-medlemmer er 300 kr. inkl. kaffe, te og let frokost, og der er tilmelding senest mandag 21. september til AmaZingBornholm@gmail.com.

Du vil måske også synes om

Mindeord om Bisp Erik…

ALLEHELGEN: Forhenværende gade, sogne- og indvandrerpræst Ellen Margrethe Gylling skriver mindeord om biskop emeritus over København (og Bornholm) Erik Norman Svendsen, der døde tidligere på året:   Biskop Erik Norman Svendsen kom til at betyde meget for flere af os folkekirkepræster, som i hans tid som biskop fik pålagt særlige

Læs mere »

Flot afslutning på efteråret

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien rundede efterårssæsonen af med en 3-1 sejr over Fremad Valby og holder sæsonpause på tredjepladsen Vejrguderne havde forbarmet sig lørdag eftermiddag med den fineste efterårssol, og der var tillige stort set vindstille til dagens hjemmekamp mod Fremad Valby på Bornholms Brand Stadion. Christina Bøg-Jensen fra

Læs mere »

Allehelgen: Om døden og livet…

De gudstjenester, som har været mest besøgte i min tid som sognepræst, har helt bestemt været højmessen på allehelgens søndag. Invitationer blev sendt ud til alle, som havde mistet en pårørende i det år, der var gået, og folk bogstavelig talt strømmede til kirke. Atmosfæren i kirkerummet var meget afdæmpet

Læs mere »