MORGENHILSEN: Lørdag 17. oktober. Solen står op kl. 07.33 og går ned kl. 17.57. Dagen er aftaget med syv timer. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret i dag
Skyet med udbredt regn og temp. omkring 10 grader. Vinden bliver jævn til hård fra nordøst, som tiltager til hård vind til hård kuling, med kraftige vindstød.(DMI).
Idag er det Florentius dag
Efter en fransk biskop som døde omkring år 525. Bortset fra hans deltagelse i et par kirkemøder er der intet overleveret om hans liv. Relikvier af Florentius bliver opbevaret i to franske kirker.
Danmarks Hjemløsedag
Bliver holdt på FN’s Internationale Fattigdomsdag og markeres forskellige steder i landet. Dagen bruges til at skabe opmærksomhed om hjemløshed, sætte fokus på de livsvilkår, hjemløse lever under, og debattere løsninger. Dagen markeres i Danmark med forskellige arrangementer, herunder debatter, udstillinger og lysceremonier i flere byer.
Vi siger tillykke til
1936 Jørn Sørensen, KB, fhv. professionel fodboldspiller.
1940 Jonna Hjerl, dansk skuespillerinde.
1967 René Dif, sanger, kok.
1990 Alexander Ryle, medlem af Folketinget (LA).
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
1997: De jordiske rester af den revolutionære Che Guevara bliver stedt til hvile på Cuba. Han blev henrettet i Bolivia 30 år tidligere.
Husker du?
Sangerinden Bodil Nielsen alias Trille? Trille indspillede en lang række plader og blev flittigt benyttet på børneprogrammer i radio og tv. To af hendes sange optaget i Folkehøjskolens Melodibog. Hun døde 17. oktober 2016, 71 år.



