Go’mârn Borrinjholm

Lørdag 19. februar – Solen står op kl. 07:15 og går ned kl. 17:14
Dagen er tiltaget med 2 timer og 50 minutter.

Gudhjem havn ved oktober stormen i 2021 Foto:Torben Severinsen

Lørdag får vi skyet med stedvis regn, men efterhånden kun enkelte byger og der kommer i eftermiddag lidt sol.
Temperaturen bliver mellem 3 og 5 grader.
Kuling til stormende kuling fra vest, stedvis måske op til storm, og vindstød af storm eller stærk storm, i løbet af dagen aftagende til frisk vind til kuling fra vest.
I aften og i nat mest skyet og byger af regn eller slud.
Temperaturen kommer ned mellem 1 og 3 graders varme, og frisk vind til kuling fra sydvest og vest, efterhånden lidt aftagende.

DMI har udsendt et vejrvarsel
For Bornholm lyder varslet storm med vindstød af orkan frem til lørdag kl 13:00
Klik her, og derefter på Bornholm for at læse selve vejrvarslet gældende for Bornholm på DMI hjemmeside

Bornholmslinjen har ændringer i lørdagens første afgange.

Povl Anker (foto Ole Sørensen)

Dagens første 2 dobbelture med Express1 aflyses og Povl Anker indsættes
Rønne-Ystad kl. 11.30-14.15
Ystad-Rønne kl. 15.00-17.45
Hold dig opdateret på deres hjemmeside ved at KLIKKE HER

Luftfugtighed 95%
Uv index: 0.8
(kilde:DMI)

Idag er det Ammons dag
Muligvis efter en from mand fra Alexandria, som efter 18 års ægteskab blev eneboer og levede dybt askesisk til sin død omkring år 337.

Vi siger tillykke til
1970 = 52 år = Claus Holm – kok
1960 = 62 år = Andrew – britisk prins
1940 = 82 år = Asger Aamund – erhvervsleder gift med Suzanne Bjerrehuus
1940 = 82 år = Smokey Robinson – amerikansk rhythm and blues-sanger, sangskriver

Hvad er der sket på datoen 19. februar:
2010:
Klokken 22.09 udløses et jordskælv med epicenter i Nordsøen, 67 km vest for Thisted. Det måles til 4,9 på Richterskalaen og kan mærkes over det meste af Nord- og Vestjylland.
—–
Kunstneren Bjørn Nørgaard præsenterer i Roskilde Domkirke en model af en sarkofag i glas på tre søjler, ud­ført i henholdsvis grønlandsk marmor, færøsk basalt og bornholmsk granit. Gravmælet er i hemmelighed udført i dialog med dronningen og prins Henrik gennem de seneste syv år, og det er planen, at regentparret til sin tid skal stedes til hvile her.
2008:
Fidel Castro, Cubas leder gennem næsten halvtreds år, meddeler, at han træder endeligt tilbage. Han har væ­ret sygemeldt det seneste halvanden år og har herunder midlertidigt overdraget magten til lillebror Raul.
2007 – 15 år siden:
En 61-årig kvinde føder sit første barn på Rigshospitalet i København efter behandling for barnløshed i Eng­land. Herhjemme er aldersgrænsen 45 år for kunstig befrugtning.
2001:
Seerne oplever første gang Polle fra Snave i en tv-reklame fra Sonofon.
2000:
Natasja Crone og Michael Carøe er værter ved Dansk Melodi Grand Prix i Cirkusbygningen i København. Brødrene Olsen vinder med deres egen Smuk som et stjerneskud.
1999:
Højesteret kender den såkaldte Tvind-lov grundlovsstridig. Loven har til formål at hindre Tvind-skolerne i at modtage de hidtidige milliontilskud fra staten.
1990:
De østtyske myndigheder begynder systematisk at rive Berlinmuren ned.
1988:
Danmarks Statistik meddeler, at spiritussalget i Danmark for første gang i årevis er faldet.
1986:
Den sovjetiske rumstationen Mir bliver sendt i kredsløb om Jorden. Det er første gang, der opsendes en rum­station, som permanent skal være bemandet. Den anvendes helt op til år 2001, hvor den bringes til nedstyrtning i Stillehavet.
1972 – 50 år siden:
Det Kongelige Teater har premiere på balletten Dødens Triumf. Foruden musik af Savage Rose kan man nyde balletmester Flemming Flindt og fru Vivi i bar figur.
1948:
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, århundredets danske mordgåde, finder sted. En kontorchef og hans hustru bliver myrdet, og hverken motiv eller morder er senere blevet fundet trods ihærdig efterforskning og mange fantasifulde teorier.

Kilde: dagsdato

Fik du læst?

Brand i landbrugsmaskine

POLITI: Tirsdag eftermiddag opstod der brand i et landbrugsmaskine på Ibskervej i Ibsker. Branden var så voldsom, at Ibskervej måtte spærres for trafik. Branden kunne

Læs mere »