Bornholmske butikker får nyt værktøj i kampen om kunderne

HANDEL: I denne uge gæster Dansk Erhverv og firmaet Let’s go live Bornholm, hvor de i samarbejde med Business Center Bornholm vil uddanne lokale detailbutikker og producenter i “Liveshopping.”

 

Arrangementet om “Liveshopping” sker i forbindelse med et af Dansk Erhvervs paneldebatter på Folkemødet, hvor der sættes fokus på butikkernes digitale muligheder i kampen om kunderne. Det sker i en tid, hvor butikkerne i de mindre byer kan have svært ved at tiltrække og fastholde kunderne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Christa Lodahl – stort potentiale

 

På Workshoppen får deltagerne både teoretisk viden og praktisk erfaring med at planlægge og gennemføre Liveshopping-sessioner. De lærer alt fra valg af udstyr over at blive en god vært til markedsføring og opbygning af et engagerende program med gamification og konkurrencer. Alt sammen skræddersyet til at hjælpe med at øge salget gennem Liveshopping.

Stort potentiale
Erhvervschef i Business Center Bornholm Christa Lodahl siger:

“Jeg synes, at der er stort potentiale i live shopping for de bornholmske detailbutikker og producenter, som med live shopping kan åbne butikken eller værkstedet og produktionen op for hele verden. Fordelen med live shopping er, at det kan tilrettelægges på nogle andre tidspunkter og i perioder, hvor der eksempelvis er færre gæster på Bornholm og mindre travlhed i de fysiske butikker. De bornholmske butikker er gode til værtskab og skabe kemi med deres kunder, det er jeg sikker på de også vil kunne via live shopping.

Nye kunder
Fagchef i Dansk Erhverv, Carsten Rose:

“Det er vigtigt at støtte op om den her slags initiativer. Dansk Erhverv er organisation for hele Danmark og vi skal sikre et godt erhvervsliv i hele Danmark. Her kan live shopping være en måde at både nå nye kunder og fastholde kontakten til ens kunder.”

Workshoppen finder sted onsdag 22. maj kl. 8.30 til 13 på Møbelfabrikken i Nexø.

Du vil måske også synes om

Nu kan elmålere på Bornholm aflæses fire gange i timen

ENERGI: De cirka 29.000 elmålere på Bornholm sender nu data for forbruget hvert kvarter. Det giver kunder hos Trefort El-net Øst mulighed for at følge endnu mere detaljeret med i deres elforbrug.   Som bornholmer kan man nu få et langt mere detaljeret billede af sit elforbrug. Trefor El-net Øst

Læs mere »

Forældre: Jeg skulle have spurgt om noget mere…

Med årene tænker jeg mere og mere på alt det spændende, som mit liv har indeholdt. Sikke en rigdom af oplevelser… Jeg er fuld af tak til Gud, til mine familiemedlemmer, venner og alle I andre, som jeg har haft forbindelse med i vidt forskellige sammenhænge. Hvor er jeg velsignet.

Læs mere »

Lasse Oszadlik ny formand for Folk & Sikkerhed

PERSONALIA: Folk & Sikkerhed har udpeget Lasse Oszadlik som ny formand for lokalforeningen på Bornholm. Han overtager posten efter Johnny G. Larsen og skal videreføre arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber i udviklingen af det nye totalberedskab.    Med erfaring fra initiativet Frivillig Beredskabsplan vil den nye formand for

Læs mere »