Fodboldpigerne: Nederlag, men flot præstation mod topholdet

FODBOLD: Viking/RIK’s hold var lige ved at følge succesen op forleden, men måtte indkassere et knebent nederlag på 2-3 til topholdet fra PI Fodbold.

Viking-RIK’s damer i Kø’benhavnsserien spillede en flot kamp mod topholdet fra PI Fodbold

“Lige ved og næsten mod topholdet…”

På en solrig lørdag, på hjemmebane, skulle Viking-RIK’s damer i fodboldens Københavnsserie forsøge at følge op på succesen fra torsdagens flotte cup-sejr over FA 2000, mod topholdet fra PI Fodbold.

PI Fodbold er en afdeling af Politiets Idrætsforening, der ikke længere kun er forbeholdt politifolk, men som også optager alle andre som medlem. Fodboldafdelingen holder til i Valby Idrætspark, og lige nu er dameholdet i Københavnsserien nummer et i rækken, mens Viking-RIK er tredjesidst.

Det kunne man dog ikke se i lørdagens opgør, hvor bornholmerne med masser af optimisme og succes i bagagen spillede frisk til fra kampens start.

(Fortsættes under billedet)

Bornholmerne fightede godt mod topholdet

 

Hjemmeholdet vidste fra start, at PI er et hold med flere individuelle meget stærke spillere, som der skulle forsøges at dæmme op for i alle 90 minutter. Men det er ikke for ingenting, at gæsterne er rækkens tophold – og de kunne gå til pause  med en føring på 0-2.

I løbet af anden halvleg kom hjemmeholdet for alvor ind i kampen – og det lykkedes til stor jubel at udligne til 2-2.

Så skruede gæsterne lidt op for tempoet igen – og fem minutter før dommerens slutfløjt lykkedes det den dobbelte målscorer Sofia Hoang Weber at sætte sejrmålet ind til 2-3.

Efter kampens spiller blev den ene af hjemmeholdets målscorere Johanna Westh kåret som “Kampens spiller”.

Skal på Amager
Efter dette opgør føres Københavnsserien af PI Fodbold efterfulgt af Hvidovre IF og Fremad Valby II. I bunden er Viking-RIK,FA 2000-2 og ØKF.

Der er kun et hold, der rykker ud af serien, og med bornholmernes nuværende styrke ser det, trods placeringen, ikke ud til at blive dem.

Viking-RIK spiller næste kamp på udebane på Kløvermarken på Amager  mod IF Føroyar. Det sker lørdag 23. maj kl. 14.

Du vil måske også synes om

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »