Fire stærke navne tilføjes til programmet på Wonderfestiwall

MUSIK: Wonderfestiwall udvider endnu en gang programmet frem mod sommeren med Jonah Blacksmith, Infernal, Ozzy og Sira Jovina. De nye navne styrker et allerede markant lineup, og billetsalget peger mod endnu en udsolgt festival med kun 1.500 partoutbilletter tilbage.

Wonderfestiwall – (Foto: Hjalte Gregersen)

 

Wonderfestiwall udvider programmet med en blanding af nogle af de mest lovende artister på den danske musikscene i 2026 samt etablerede navne, der garanterer hits. Festivalen har ambitioner om at samle det bedste fra den danske musikscene og skabe en oplevelse, hvor der er noget for enhver smag.

“Vi er nået til et punkt, hvor man virkelig kan mærke, at festivalen rykker tættere på – både på billetsalget og på det program, vi har fået sammensat. Vi er meget stolte af de kunstnere, vi i år kan præsentere. Det er nogle af de mest aktuelle og fremadstormende danske artister lige nu, samtidig med at vi har stærke, etablerede navne, der kan skabe nostalgi og fællessang på hele pladsen,” siger medarrangør Robin Hounisen.

Jonah Blacksmith, Infernal, Ozzy og Sira Jovina føjer sig til et allerede stærkt lineup bestående af The Cardigans (SE), Benjamin Hav & Familien, Kesi, Dizzy Mizz Lizzy, Saveus, TV-2, Burhan G, Gobs, Zar Paulo, Sofie1998, PATINA, Søn, Annika Aakjær, Katinka, Berg, Elsked, Josva, Ida Laurberg, Dodo & The Dodos, Lord Siva og ROSA.

Bliv frivillig og vær sikker på billet
Wonderfestiwall er blevet udsolgt de seneste tre år, og meget tyder på, at det samme sker igen i år, hvor der kun er 1.500 partoutbilletter tilbage. For dem, der ikke når at sikre sig en billet, er der dog stadig en mulighed for at komme med.

Frivilligtilmeldingen er åben, og som frivillig får man ikke bare adgang til festivalen, men også mulighed for at blive en del af det fællesskab, der får det hele til at ske bag kulisserne.

“Vores frivillige er dem, der får festivalen til at leve. Uden dem var der ikke nogen Wonderfestiwall. De er med til at skabe både stemningen og de rammer, der gør oplevelsen helt særlig, og samtidig bliver de en del af et fællesskab, som mange vender tilbage til år efter år,” siger frivilligansvarlig Bjørn Madsen. 

Wonderfestiwall 2026
Wonderfestiwall er en årligt tilbagevendende musikfestival, der siden 2008 er blevet afholdt i de naturskønne omgivelser ved Slotslyngen på Bornholm. Festivalen samler hvert år tusindvis af lokale og tilrejsende gæster til tre dage med musik, fællesskab og sommerstemning under åben himmel.

Festivalen præsenterer et bredt program med både etablerede og aktuelle kunstnere fra den danske musikscene og drives i høj grad af et stærkt frivilligfællesskab. Wonderfestiwall har gennem årene udviklet sig til en fast sommertradition på Bornholm og bidrager samtidig til at styrke øens kulturliv og turisme.

Billetsalget til årets festival er allerede i gang, og billetter kan købes på Ticketmaster.

Følg med på Facebook og Instagram eller på hjemmesiden, hvor praktisk information, nyheder om festivalen, program, billetter og tilmelding som frivillig løbende opdateres.

Her kan du læse mere om de fire nye navne, der kommer med på Wonderfestiwall:

Jonah Blacksmith
Det danske folk-rockband Jonah Blacksmith er klar til Wonderfestiwall 2026. Med sange som House on Fire og et stærkt liveformat er bandet kendt for at skabe nærvær og stærke musikalske oplevelser. Jonah Blacksmith føjer dermed endnu en stærk dimension til årets program.

Infernal
Infernal indtager Wonderfestiwall med hitgaranti, høj puls og rendyrket feststemning. Med ikoniske sange, som From Paris to Berlin og Ten Miles, der har sat aftryk på dansk popmelodi de sidste årtier, er der dømt nostalgi og fællessang, når de gæster Wonderfestiwall til sommer.

Ozzy
Ozzy er et af de mest aktuelle og fremadstormende navne på den danske musikscene lige nu. Med features sammen med Anton Westerlin, Lamin og Noah Carter har han allerede markeret sig side om side med nogle af landets største navne inden for rap og pop. Med det nyeste album Hyben i bagagen er der lagt op til en koncert fyldt med stærke tracks og masser af energi.

Sira Jovina
Sira Jovina er en af de mest markante kvindelige stemmer på den danske popscene lige nu. Med aktuelle hits som Superlim og Du ik’ værd at græde for, har hun cementeret sig som et af de mest spændende navne i øjeblikket. Hendes legende og selvsikre univers kombineret med et stærkt liveudtryk gør hende til en artist, publikum kan se frem til at opleve til sommer.

 

Seneste artikler

Gudhjem Museum bruger naturen som fællesnævner

KULTUR: Med  tre meget forskellige workshops med tre forskellige kunstnere inden for akvarel, tekstil og fotografi, skaber Gudhjem Museum nye indgange til værkerne i udstillingen ”Eartbound V” Gudhjem Museum er glad for at have fået mulighed for at arrangere “Eartbound V”, takket være støtte fra Sparekassen Bornholms Fond og Bornholms Regionskommunes

Læs mere »

Nyt stoppested til Kombardo Expressen

TRANSPORT: Fra og med torsdag 28. maj flytter Bornholm Expressens stoppested fra Kongen til ”det gamle” stoppested bag ved Destination Bornholm.   Der er flere grunde til, at stoppestedet bliver flyttet. Primært er det, fordi trafiksikkerheden for nuværende ikke er optimal, da mange gæster går på vejen ud mod Kongen

Læs mere »

Afsted til synshallen – uden nummerplade

  POLITI: En 40-årig mand fra Ibsker blev tirsdag standset af politiet på Svanekevej i Østermarie, fordi han førte en bil uden nummerplader på – på vej til synshallen. Det udløste en bøde, da bilen hverken var registreret eller forsikret.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Kendskab til stroke skal redde liv

SUNDHED: Kom til “Strokedag” på Bornholms Hospital  tirsdag 12. maj og lær, hvordan man kan genkende symptomer på sygdommen.   Hver dag rammes 33 personer i Danmark af et stroke (blodprop eller blødning i hjernen), og mange får sygdommen tæt ind på livet som pårørende. De fleste, der bliver ramt,

Læs mere »

Borgermøde om boliger til rejsende arbejdere i Aakirkeby

LOKALPLAN: Bornholms Regionskommune inviterer alle interesserede til borgermøde om planerne for nye arbejderboliger i Aakirkeby. Her kan alle interesserede høre om arbejdet med lokalplanen og stille spørgsmål til både politikere og medarbejdere.   Kommunalbestyrelsen besluttede tilbage i februar, at et kommunalt ejet areal i Aakirkeby skal udlejes til pavilloner til

Læs mere »

Færdselsuheld i Rønne

POLITI: Torsdag kort før kl. 18 skete et færdselsuheld i krydset mellem Nørregade og Tværstræde i Rønne. En personbil, ført af en 30-årig polsk mand, var kørt ud for ubetinget vigepligt og havde ramt en anden personbil, ført af en 84-årig mand fra Rønne. Ingen kom til skade ved uheldet.

Læs mere »