Er der godt i vente, kan man udholde meget…

 

Herhjemme glæder vi os til at få en ny og større altan. Lige i dette øjeblik er det dog umuligt at tale sammen. De gamle altaner bankes ned, skæres ned, og vi bruger en helt anden måde at kommunikere på – vi smiler og ler til hinanden!

Alle, der har oplevet en altannedrivning ved, hvad jeg taler om. Det nytter heller ikke at gå ind i et af de andre rum i lejligheden. Det larmer overalt og på en hæslig måde – og det alle steder! Nogle af jer ville bruge nogle stærkere ord, end jeg gør!

Men når der er godt i vente, kan man udholde meget.

Vi smiler og ler, fordi vi ved, at det hører op. Vi er på vej til at få en ny og tilmed større altan. Min mand tænker på de stakkels arbejdere, som hamrer på livet løs, og på hvem musklerne må dirre og ryste hver eneste nat.

For øvrigt så minder støjen mig om den lyd, jeg hørte fornylig, da jeg var rygmarvsbedøvet og fik indsat et nyt knæ! Jeg hørte, hvordan kirurgen hamrede og savede, og jeg vågnede op med et perfekt knæ, som kirurgen sagde til mig, inden han forlod operationsstuen. Jeg kunne have bedt om god musik i ørerne, men var for nysgerrig…

Nu venter jeg på, at smerterne svinder hen. Jeg er i forventning! Noget bedre og ja, noget godt ligger forude. Det tror jeg. Det vælger jeg at tro!

Vi er snart i december. Allerede på næste søndag har vi første søndag i advent. Julen, som her hos os først begynder, når adventstiden er gået, kommer. Tiderne er vanskelige. Økonomi og ængstelse for krig og ødelæggelse ligger i baghovedet på de fleste. Er julen truet? Kan det stadig blive jul?

Jo, det kan netop blive jul. Vi har brug for julens budskab mere end nogensinde. ”Fred på jord! Fred i mennesker, der har Guds velbehag!”

Vi har Guds velbehag! Du er elsket, så lad os hige efter den fred, som kun Gud kan give. Han giver ikke, som mennesker giver. Gud giver en fred, som overgår al forstand. D.v.s. en fred i os, indeni os, som kan være i funktion, selv midt i en stormfyldt tid med uro, krig og ufred, og det er en fred, som er ganske uforståelig, fordi den kun kan ses i os.

Adventstiden er en forberedelsestid. Nok er tiderne urolige, men vi har noget godt i vente. Gud blev netop menneske i Jesus, fordi vi har brug for at være i kontakt med Gud hver dag i vort liv. Det er det, julen giver os!

Og til sidst:

Jeg går ikke og glæder mig til min død. Jeg er ikke bange, men livet her er så skønt, at jeg har det ligesom dem i supermarkedet, der ifølge en annonce gerne vil have, at vi bliver fem minutter længere. Jeg håber dog, livet her bliver længere end som så.

Livet her kan være svært for mange. Jeg behøver ikke nævne alle de fortrædeligheder, der findes. Du har måske svært ved at smile og le, som vi gør midt i vores altannedrivning, og jeg forstår og føler med dig.

Nu og da griber Gud ind – også her i livet. Det sker oftere, end vi tror.

Men når døden så indfinder sig, så går vi gennem døden indtil livet hos Gud, og der er ingen sygdom mere, intet af alt det, som vi kan plages af her, er der. Noget uendelig godt er i vente.

En opfordring: Se fremad med tro, håb og kærlighed. Der er noget godt i vente. Hav tillid til Gud. Du er elsket!

Kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst

Seneste artikler

Fik du læst?