.jpg)
Jeg går straks til bekendelse: Mit tv-apparat svigtede mig forrige søndag. Naturligvis hang det på væggen – men uden lyd og billede. Det konstaterede jeg, da jeg ville se afslutningen på Tour de France.
Panisk trykkede jeg på knapperne – også den lille knap, der sidder bag på YouSee-boksen. På skærmen ruller procenterne af sted. Ved 100 procent skal billedet bevæge sig. Men på 100 kom der kun et spørgsmål frem: ”Er du sikker på, at forbindelsen er i orden?”
Jeg kunne mærke stilheden i stuen. Farvel til Tour de France, farvel til tv-avisen, farvel til storkampen AGF-Brøndby, og til sidst: Hvad gør jeg nu? Her vil normale mennesker sige: ”Der er så meget andet, du kan foretage dig. Kom i gang!”
Jeg kontakter Yo See, og de fortæller, at jeg ikke er den eneste fra mit kvarter, der ringer. De takker for min anmeldelse, og kort tid efter indløber en besked om, at der vil være en teknikker til rådighed om 48 timer.
Deprimeret kigger jeg hen på skærmen, og jeg synes tv siger: ”Så kan du lære det.” Jeg føler mig flov, fordi jeg kan mærke afhængigheden. Det er jo bare at trykke på to knapper, så ligger hele verden for mine fødder, hvad enten jeg foretrækker sport, film eller nyheder.
Mens jeg denne sene søndag eftermiddag står alene i mit alt for stille hus, mærker jeg panikken. På radioen finder jeg dog en verbal dækning af fodboldkampen, og på hjemmesiden Bold.dk, er der levende billeder fra min favoritklub FCK. Jeg ser holdet sløse et mål væk til modstanderne fra AaB – og så er der kun Politiken at muntre sig med. Jeg kan ikke samle tankerne og lister hen og tænder tv: Stadig død som en sild.
På computeren finder jeg en opmuntring: YouSee vil allerede dagen efter udbedre fejlen klokken 12. Uden tv-tekniker besøg.
Og så er det mandag og i en ny meddelelse om morgenen, beklager man først at være færdig kl. 21. Jeg sukker dybt og fylder vaskemaskinen op, fejer gården, og falder i snak med en vinduespudser nede på vejen. Han er frisk og pudser mine køkkenvinduer indvendigt – sikken en udsigt jeg pludselig får.
Og knageme om ikke YouSee klokken 12 igen er på computerskærmen med disse overraskende ord:” Nu fungerer dit fjernsyn – repareret i et skab henne på hjørnet. ”Du skal slukke og tænde knappen bag på tv-boksen,” læser jeg og udfører ordren. Pludselig er der billede på skærmen – og der er bevægelse. Jeg bliver hel højstemt og sætter mig til at glo på en udsendelse på DR2. Da jeg slukker, er jeg tilfreds udmattet. Ny energi strømmer igennem kroppen.
Men at tv har så meget magt over mit handlemønster ryster mig. Jeg skulle da ellers mene, at jeg i livet har fået nok af tv med 32 års ansættelse på DR og dk4.
Klokken 18.30 vil jeg med bævende hjerte tænde for DR og se Tv-avisen. Hvis der fremkommer et frossent billede, skammer jeg mig ikke over, at der falder en tåre på gulvtæppet.
PS: Det fungerede!!
.gif)
