.gif)
SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, afslører det spørgsmål, som de fleste af hans klienter stiller i klinikken…
Af Philip Brunke Fagralid, osteopat
“Jeg vil bare finde den præcise årsag…”
Dét er noget af det, jeg hører allermest i stolen foran mig.
Vi har fået nogle fantastiske muligheder i sundhedsvæsenet. I dag kan vi med en MR-scanning kigge ind i ryggen, nakken, knæet eller skulderen og se selv små forandringer. Det kan give ro. Endelig et billede. Endelig en forklaring. Men her er den vigtige pointe:
Det, vi kan se på en scanning, er ikke det samme som det, der giver smerte. Nogle gange kommer billedet endda til at fylde mere end selve problemet.
Normalt at have forandringer
Hvis man tager MR-scanninger af helt almindelige mennesker uden smerter, finder man overraskende ofte:
- Diskusudbulinger i ryggen
Alders(slid)forandringer
Meniskforandringer i knæet
Seneforandringer i skulderen
Hos mange over 40 år ser man tydelige aldersforandringer i ryggen uden, at personen har ondt. I nakken er diskusforandringer meget almindelige hos ældre, selv når de ikke har smerter. I knæene kan man finde bruskskader og meniskforandringer hos personer, der går, cykler og lever helt normalt uden gener.
Selv professionelle atleter uden smerter kan have tydelige fund på scanning. Det betyder ikke, at fundene er forkerte. Det betyder, at de ofte er en del af det at være menneske. Lidt som at håret bliver gråt. Det er en forandring, men ikke nødvendigvis en sygdom.
“Der stod jo noget på scanningen…”
Der står “degeneration”, “slid”, “prolaps”, “læsion”. Ordene kan lyde voldsomme. Men de beskriver ofte helt almindelige aldersforandringer. Et godt eksempel er meniskskader i knæet. Mange får lavet en MR, hvor der står “menisklæsion”. Det kan give bekymring. Men forskning viser, at meniskforandringer er almindelige – også hos personer uden smerter.
Og endnu vigtigere: Ved den type meniskskader, man ofte ser hos midaldrende og ældre, viser forskning, at operation ikke giver bedre resultater, end hvis man gennemgår en placebo-operation.
Det fortæller os én ting: Struktur alene forklarer ikke smerte. Det handler altså også om vores adfærd før og efter en kirurg har kigget på os.
Eksperter kan være uenige
I et studie blev en 63-årig dame med rygsmerter og udstråling til benet blive MR-scannet på 10 forskellige centre over 3 uger. Billederne blev vurderet af 10 speciallæger. Der blev rapporteret 49 forskellige fund. Ingen fund blev set af alle. Det siger noget vigtigt om fortolkning.En scanning er ikke en dom. Den er et billede, som skal sættes ind i en sammenhæng. Det giver først mening, når man kobler det med samtale, undersøgelse og den måde, kroppen fungerer på i hverdagen.
De fleste rygsmerter er ikke farlige
Når en bornholmer får akut ondt i ryggen, er det naturligt at blive bekymret. Men langt de fleste rygsmerter hverken farlige, tegn på alvorlig sygdom, og bliver bedre med tiden. Kun en meget lille andel af scanninger ved førstegangssmerter viser noget, der har alvorlig betydning.
Det viser sig desværre, at en tidlig scanning kan sætte gang i en spiral med bekymring, sygemelding, mere behandling og i nogle tilfælde operation. uden at det nødvendigvis forbedrer forløbet på hverken den korte eller lange bane.
Pas på overdiagnostik
Ifølge blandt andre speciallæge i almen medicin John Brandt Brodersen, ph.d. og professor på Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Region Sjælland kan man nemlig finde for meget. Inden for medicin taler man om overdiagnostik. Det handler ikke om, at nogen gør noget forkert. Det handler om, at vi i dag kan finde så meget, at vi risikerer at finde mere, end vi har gavn af at vide. Der er typisk tre måder, det sker på.
1) Overdetektion: Når vi opdager noget, der aldrig ville have givet problemer
Når man screener raske mennesker, finder man nogle gange forandringer, som aldrig ville have udviklet sig til sygdom. Det gælder også i godkendte screeningsprogrammer. I gennemgang af store studier om blandt andet mammografi, PSA-screening og lavdosis-CT af lungerne har forskere fundet betydelig variation i overdiagnostik. Det betyder, at nogle får en kræftdiagnose og behandling for noget, som aldrig ville have påvirket deres liv.
John Brandt Brodersen, siger det sådan:
“Jeg vil gerne advare om, at overdiagnostik i sig selv skaber sygdom og lidelse og kan have alvorlige fysiske og psykosociale konsekvenser for den enkelte, samtidig med at det er til skade for både folkesundheden, sundhedsvæsenet og samfundet.” Det er i mine øjne værd at tænke over som sundhedsfaglig, for når vi først får en diagnose, begynder vi ofte at se os selv som syge, også selvom vi aldrig ville blive det.
2) Overdefinition: når grænsen flyttes
Nogle gange ændres grænseværdier for, hvornår man betragtes som syg. Det kan være ved blodtryk, psykiatriske diagnoser eller tungebånd. Flere falder pludselig ind under en behandlingsgrænse. Intentionen kan være god. Men konsekvensen kan være, at flere får medicin og behandling uden tydelig gevinst.
Sygdomsprangeri
Et tredje fænomen kaldes sygdomsprangeri. Her taler John om, at naturlige livsfænomener i stigende grad får karakter af medicinske diagnoser. Det kan være alt fra tørre øjne til vedvarende sorg. Nogle diagnoser anerkendes internationalt, men grænsen mellem normal variation og sygdom er ikke altid skarp.
Hvad betyder det for dig?
Det betyder ikke, at scanninger er dårlige, og at du ikke kan stole på den scanning du har fået. Det viser sig nemlig også, at folk med flest fund har en tendens til flere smerter.
Det betyder, at scanninger skal bruges med omtanke, og at du skal vurderes som et biologisk økosystem, som er mere end bare dine scanningssvar. Populært sagt, skal en sundhedsfaglig se på hele dig og det hele menneske.
Kig på livsstilen
En MR-scanning kan være afgørende ved mistanke om alvorlig sygdom eller tydelig nervepåvirkning. Men ved f.eks almindelige muskel- og ledsmerter er det ofte vigtigere at:
- Forstå belastningen på kroppen
Kigge på den generelle sundhed
Kigge på livsstilen
Få ro omkring bekymringer
Bevæge sig gradvist igen
Opbygge styrke og tillid til kroppen
Det vigtigste spørgsmål er ikke kun: “Hvad viser scanningen?” Men også: “Hvad kan jeg gøre for at få kroppen til at fungere bedre?”
Den rolige afslutning
Kroppen er robust. Den tilpasser sig. Den heler. Som naturen er vi et biologisk økosystem, som forbedrer os, hvis vi får de rette betingelser.
En scanning kan vise forandringer, men forandringer er ikke altid det samme som skade; og smerte er ikke altid det samme som noget, der er gået i stykker.
Fungerer i hverdagen
Jo mere vi leder, jo mere finder vi. Men det er ikke altid det, vi finder, der er det vigtigste. Det vigtigste er, hvordan du fungerer i din hverdag, på arbejde, i haven, på cyklen eller på golfbanen. Kroppen kan ofte mere, end vi tror.
Jeg er overbevist om, at du kan stole på, at din læge henviser dig til de relevante scanninger. Bare husk, at scanningen ikke viser din smerte.
Så vælg en behandler, der behandler dig, og ikke din scanning.
Om Philip
Philip Brunke Fagralid er autoriseret osteopat, autoriseret fysioterapeut samt diplomtræner. Philip vil fremover en gang om måneden vælge et tema, der interesserer så mange som muligt, hvad enten det handler om vores ryg, nakke skuldre eller hovedpine, menstruationssmerter, sportsskader, stress – eller hvad vi ellers går og døjer med i den for manges vedkommende travle hverdag. Han driver klinik på Store Torv i Rønne.
