Flot-flot: U-12 pigerne løb med pokalen ved Fjord Cup

SPORT: Endnu en traditionsrig pinsetur for Viking Fodbolds ungdomsspillere er veloverstået, og både børn, unge og ledere vender hjem med store smil, trætte fodboldben og masser af gode oplevelser i bagagen.

Vikings U-12 piger – kæmpestor pokal og guldmedaljer til holdet, der placerede sig på en flot førsteplads.

 

I år deltog klubbens hold i både Fjord Cup og Copenhagen Cup, hvor spillerne gennem weekenden mødte mange spændende modstandere og blev udfordret på både niveau og sammenhold. Alle hold leverede flotte indsatser, kæmpede bravt i kampene og kunne vende hjem med fine placeringer efter nogle intense og lærerige dage.

Men som altid har fokus på turen været meget mere end resultaterne på banen. Fællesskabet har igen været omdrejningspunktet for hele weekenden, hvor børn og unge på tværs af alder har knyttet stærkere relationer og skabt minder sammen. Turen er fortsat delvist mobilfri, hvilket endnu en gang viste sin værdi. Tid væk fra skærmen gav mere tid til nærvær, grin, fodbold, fælles oplevelser og muligheden for faktisk at kigge op og nyde både omgivelserne og hinanden.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Vejret viste sig fra sin bedste side hele weekenden, og der blev derfor drukket store mængder vand mellem kampene. Heldigvis var der også sørget godt for energi undervejs, hvor de mange medbragte pausesnacks gjorde stor lykke hos både spillere og ledere. En stor tak skal lyde til alle forældre og sponsorer for de flotte bidrag, som var med til at gøre weekenden ekstra god for børnene.

(Artiklen fortsættes under billedet)

“Derudover skal der lyde en kæmpestor tak til Svaneke Idræts Klub og Nyker Idrætsforening, som generøst har lånt Viking Fodbold en håndfuld spillere, så alle holdkort kunne fyldes og deltagelsen sikres. Det betyder meget for klubben, at både små og store spillere får mulighed for at danne relationer på kryds og tværs af klubberne, og samarbejdet har været en stor succes,” lyder det fra Christina Bøg-Jensen fra Viking Fodbold.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Afslutningsvis skal der lyde et kæmpestort tillykke til Viking Fodbolds U12-piger, der efter en flot indsats arbejdede sig hele vejen til en velfortjent 1. plads. Derfor kunne pigerne stolt tage både en kæmpestor pokal og en stak guldmedaljer med hjem i bussen efter en fantastisk weekend.

Endnu en pinsetur er dermed skrevet ind i rækken af gode minder for Viking Fodbolds ungdom – fyldt med fællesskab, oplevelser, udvikling og masser af fodboldglæde.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »