Der voksede op en tjørnehæk…

Jeg står foran huset og støtter mig til riven. Det ser voldsomt ud med de mange blade, der har forladt træerne og nu dækker grunden. Grokraften har været voldsomt i dette efterår. Jeg er nærmest lukket inde af mandshøje planter. Jeg har trang til at synge ”Der voksede op en tjørnehæk.”

Nu skal jeg ikke blive ramt af selvmedlidenhed, men hvis der står voksne mænd i mit kvarter med en motorsav i hånden, er de velkommen til at lægge turen forbi. Selv er jeg ikke meget bevendt. Jeg må modstræbende erkende, at kræfterne ikke er, hvad de har været…

Jeg fortsætter med at rive blade sammen og tænker tilbage på det, som jeg omtaler som ”Vejen til jordens undergang.” Påstanden er bakket op af tv’s mange situationsbilleder fra oversvømmelser i Tyskland og Belgien, skovbrande i USA, Australien, Grækenland, Spanien… og for nogle måneder siden regnede det i flere timer i Grønland på Indlandsisens højeste punkt.

Jeg føler mig magtesløs med klimaproblemerne, og det er ikke kun mig, der har det i tankerne. Da jeg er nede i byen og handle, siger butiksejeren: ”Det er som om planterne ikke vil give slip og overgive sig til kulden. Det er ikke rigtigt,” understreger hun  – og glemmer, at oktober indtil nu har budt på fine varmegrader.

Jeg tænker på, om jeg skal droppe at skifte til vinterdæk på bilen, men bliver enig med mig selv, at det vil være at udfordre skæbnen. Foreløbig ligger jeg med min sommerdyne og vinduet på klem om natten.

Da jeg har fyldt trillebøren med blade og jord fra potterne, vælter jeg indholdet ned ad skråningen og tænker på Søren Ryge – DR’s tidligere haveekspert, der mener, at vi endelig må lave små bunker haveaffald, så det mindste kryb har noget at muntre sig med i den kolde og mørke tid.

Jeg kan garantere, at der bliver skarnbassefest på matrikel 14gc i Bagsværd. Og for at det ikke skal være løgn, kravler en lille edderkop ned ad mit brilleglas – INDVENDIGT. Det får igen tankerne på langfart og stiller spørgsmålet: Er naturen langsomt ved at kvæle mennesket på denne nedbrudte klode? Skal vi samlet gå i protestmarch og kræve Søren Ryge tilbage.

Han har været min mand, siden jeg første gang hørte ham sige: ”Det er kun fjolser, der om foråret giver græsplænen gødning. Så kan de bruge hele sommeren på at slå græs.” Ryge fastholder påstanden om, at man IKKE kan slå en græsplæne ihjel.

Mens jeg skriver denne klumme, hører jeg på P1 en ung kvinde fortælle, at hun kun fylder sin mulepose op med biodynamiske- og økologiske varer. ”Jeg er en klimavenlig forbruger,” understreger hun.

For en ældre mand er det interessant at mærke, at den største entusiasme for ændringer i levevis og opførsel kommer fra kvinder. Selv var jeg nær ved at komme galt af sted, da jeg forleden talte med en ung kvindelig bankrådgiver. I løbet af samtalen sagde jeg ”hør nu her lille skat,” og så kom pistolskuddet: ”Du skal ikke kalde mig lille skat!”

Befippet fik jeg sagt undskyld, alvorligt såret af en ladning ”Me Too” lige i fjæset. Da jeg kom til mig selv, overvejede jeg at skifte bank, men den beslutning tog banken selv ved kort tid efter at nedlægge filialen – uden et ord til kunderne, der blev mødt af skilte med ordene ”Lokaler til udlejning.” Ville jeg hæve penge, kunne jeg køre seks kilometer til højre til en filial i Lyngby, eller jeg kunne køre seks kilometer til venstre til en filial i Farum.

Lad os få den vinter, så vi kan komme ud og skovle sne. Nu trænger vi til kulde, fred og hjernen blæst fri for dårlige tanker om livet og glæde os over, at træer, buske og ukrudt holder en pause.

Seneste artikler

Fik du læst?