.jpg)
“Min barndoms jul” – lyder det kedeligt?
Tænkte det nok. Så skal jeg nok lade være at fortælle om juleaften i hjemmet på Nørrebro, hvor flæskesteg og rødvin stod på bordet – som i alle de andre hjem i den ejendom, hvor jeg boede.
Nåh ja, jeg kan måske lige nævne, at det eneste skår i glæden var det optog, som jeg udgjorde med min far, da stegen skulle hentes – hos bageren.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg syntes, at det var så pinligt. Det var helt almindeligt, at familierne fik stegt deres and eller svinekam hos bageren på den anden side af gaden – så slap husmødrene (det hed de altså dengang) for besværet – og hjemmets eget komfur blev ikke griset til.
Min far var i mægtigt humør, han gik forrest med stegen – jeg bagefter, i stiveste puds og med en stor kande med stegeskyen.
Min far hilste højrøstet på alle forbipasserende med et “Glædeligt jul” – mens jeg nærmest sneg mig langs husmuren.
Mærkelig dreng.
Senere kom der større smil på læben, da Tekno-biler, Märklin-tog og fodbodboldstøvler blev pakket ud. Tekno-bilerne har jeg endnu…
Nå, der fik De mig igen på afveje, tilbage til nutiden.
Hvad enten vi vil det eller ej, så nærmer julen sig med hastige skridt. For de fleste en hyggelig og herlig tid, den mørke julemåned, travlhed i butikkerne, julefrokoster i byens restauranter, indkøb af gaver.
Og det er det sidste, jeg vil ind på nu.
Jeg er nemlig, hvis jeg selv skal sige det, så snedig at købe julehaverne i løbet af året. Jeg kan få øje på en bog midt i april, som jeg tænker: “Den skal min niece ha…”
Flere andre gaver bliver indkøbt i god tid og pakket ind af en tålmodig ekspedient. Selv er jeg ikke god til indpakning. Pakkerne bliver ikke pæne, bedre at få det gjort i butikken.
Bare det så ikke går som den jul, hvor jeg havde 14 gaver liggende allerede i oktober – men ikke kunne huske hvilke gaver, der var til hvem…
Så måte jeg pakke dem allesammen ud og i gang med indpakningen en gang til – selv.
Mareridt.
Og vi ændrer os jo med årene. Tidligere kunne jeg ikke vente med at sluge maden, bagefter skulle vi danse om juletræet og synge salmer.
Kom nu med gaverne…
I dag er det anderledes. Jeg er blevet ældre og glæder mig mest til at se, om mine gaver er givet godt ud. Om de gør modtagerne glade.
Må jeg spørge: Findes der noget bedre end at se et barns strålende øjne ved modtagelsen af en gave. Eller en voksen for den sags skyld?
Det lyder måske banalt, men glæden ved at give er den største.
En anden dag vil jeg fortælle om de gaver, vi er nogle, der ind i mellem bringer med til børn i et af verdens fattigste lande, Cambodja. Hvor en brugt kuglepen kan vække samme glæde som en dyr mobiltelefon i Danmark. Ubeskriveligt rørende at se den glæde som næsten ingenting kan skabe.
Men det venter vi med. Nu gælder det julen med vore egne. Og jeg skal afsted i dag, mangler endnu et par gaver, der sniger sig også et par fødselsdage ind.
Og at gå på juleindløb først den 23. december…så beder man jo om problemer.
God weekend…
.gif)
