Corona bremsede salget på Bornholm

Men friske markedstal viser opløftende nyt.

Salget af boliger er på rette vej (Foto. Finn Edvard)

 

Udbruddet af corona-virus har påvirket alle dele af samfundet dette forår – også boligmarkedet. Men friske markedstal fra Nybolig tyder på, at salgsudviklingen på Bornholm er tilbage på niveau med markedet før corona. For Nybolig fik en god start på 2020.

Faktisk gik salget i årets første måneder frem til udbruddet af corona-virus bedre end samme periode sidste år. Både januar, februar og første halvdel af marts viste flotte salgstal, der alle lå over 2019-niveau.

Men udbruddet af den verdensomspændende corona-virus viser sig også i tallene for især uge 11, som var den uge i marts, hvor regeringen meddelte den midlertidige nedlukning af alle ikke-samfundskritiske opgaver.

”Ligesom landets andre mæglerkæder – ja endda resten af erhvervslivet – har vi også set corona-virussen påvirke vores salgstal rundt i landets distrikter”, siger Peter J. Mattsen, der er direktør i Nybolig.

Gradvis udvikling
Men efter en række uger med lavvande viser markedstallene nu, at Nybolig på Bornholm er ved at være tilbage på niveau med boligmarkedet før corona.

”Faktisk viser salgstallene for slutningen af april og starten af maj, at antallet af salg er højere end samme uger sidste år. Det er jo en utrolig glædelig nyhed for danskere, der ønsker at sælge deres bolig effektivt og hurtigt”, siger indehaver af Nybolig Bornholm, Kim Moore-Kofod.

”Det er godt at se, at usikkerheden allerede nu virker til at lægge sig. Det giver ro i markedet. For boligejere giver det ro om privatøkonomien, og blandt boligsøgende øger det lysten til at bevæge sig ud i markedet, der ikke i samme grad er påvirket af den usikkerhed, som corona-virussen medførte i starten af foråret, siger Kim Moore-Kofod”.

Du vil måske også synes om

Køkkenets gadedreng fejrer 50 års jubilæum

 JUBILÆUM: Onsdag 1. juli er det 50 år siden, at Frank Truberg første gang lavede mad i et køkken. Senere er det blevet til en forrygende karriere med potter og pander og et spændende liv fyldt med mad, mennesker  og meninger.   Onsdag 1. juli er noget af en milepæl

Læs mere »

Tre bornholmere fejrer tilsammen 125 års jubilæum

MENNESKER: Det er ikke hver dag, at en virksomhed kan fejre medarbejdere med tilsammen 125 års anciennitet. Men det kan Bygma Rønne i slutningen af juni og starten af juli, hvor tre af virksomhedens erfarne profiler har jubilæum.   Sælger Kenneth Nielsen kan fejre 45-års jubilæum tirsdag 23. juni, mens

Læs mere »