Bryghuset fik besøg fra kongeskibet

Mens kronprinsen var på bukkejagt, besøgte halvdelen af Kongeskibets besætning i dag bryggeriet i Svaneke, der i dagens anledning havde sørget for øl med specialfremstillede etiketter.

Besætningsmedlemmer fra Kongeskibet Dannebrog besøgte Svaneke Bryghus.

 

Af Pernille Lindblom

Omkring tyve besætningsmedlemmer fra Kongeskibet Dannebrog gæstede i dag Svaneke Bryghus til en rundvisning på bryggeriet.

(Fortsættes under billedet)

Svaneke Bryghus “kongelige” øl.

 

Det var restaurantchef og øl-sommelier Morten Borup Carstensen, der bød besætningen velkommen med smagsprøver på variationer af forskellige øl, og ikke mindst præsentation af en særlig etikette, printet i løbet af natten.

(Fortsættes under billedet)

Ølsommelier Morten Borup Carstensen

 

”Vi fik en bestilling på 200 øl til Kongeskibet i går, så vi skyndte os at få printet nogle “kongelige” etiketter for at gøre noget særligt ud af leverancen”, fortæller Morten Borup Carstensen til Bornholmnyt.dk, og tilføjer, at han har håndetiketteret alle flaskerne, der består af både Classic og Mørk guldøl.

Seneste artikler

Fik du læst?