Bornholmsk mægler modtager flot IT-sikkerhedspris

HÆDER:  RealMæglerne Gurli Hansen fra Rønne har modtaget “Sikkerhedsnålen.” Den genkendelige sikkerhedsnål er symbolik for sikker IT-adfærd, og det er man eksperter i hos Gurli Hansen. Det viser en intern IT-sikkerhedstest i ejendomsmæglerkæden.

Gurli Hansen, Realmæglerne i Rønne, er bedst i sikker IT-adfærd.

 

Hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne er IT-sikkerhed i højsædet. Det betyder bl.a. at medarbejdere i kæden skal gennemgå træningsforløb i IT-sikkerhed, hvor bl.a. træningsvideoer og sikkerhedstests skal ses og gennemføres. Derudover vil der i løbet af året være nogle små stikprøver, hvor medarbejderne kan reagere på korrekt vis i forbindelse med små stikprøvekontroller.

Samlet får alle medarbejdere i løbet af året en IT-sikkerhedsscore, og netop hos Gurli Hansen i Rønne er sikkerhedsscoren samlet set den højeste i hele ejendomsmæglerkæden.

Uro og krig
IT-sikkerhed er – bl.a. grundet uro og krig i verden – et højrisikoområde, som virksomheder og offentlige myndigheder skal og bør tage meget seriøst. Netop derfor er træning af særlige opmærksomhedsområder et vigtigt udviklingsområde.

Tidligere har det været såkaldte phishing e-mails, der har været en trussel mod virksomhederne, hvor medarbejdere i et kort og uopmærksomt øjeblik kommer til at dele personlige oplysninger / og eller log-in oplysninger, der kan give hackerne hel- eller delvis adgang til systemerne, der arbejdes i. Dette kan bl.a. benyttes af hackerne til sabotage eller til at ”stjæle” oplysninger, som de kræver en løsesum for.

Er på vagt
I dag er paletten af værktøjer for hackerne dog udvidet i vidt omfang, og det kræver, at ansatte i virksomhederne er på vagt. Gennem uddannelsesforløbet hos RealMæglerne får alle en indsigt i, hvordan hackere tænker og arbejder, og hvordan man bør agere i en given situation.

Hos butikken i Rønne var IT-sikkerhedsscoren gennem 2024 i gennemsnit på 91,5 procent.

Gurli Hansen fik fredag 28. marts overrakt prisen af IT-chef Morten Børgesen til store klapsalver i forbindelse med den årlige generalforsamling med efterfølgende gallamiddag i kæden RealMæglerne A/S.

For henvendelser fra pressen kan Mikkel Milsgaard, presseansvarlig i kæden RealMæglerne A/S, kontaktes på telefon 36 34 08 12 eller e-mail: mm@mailreal.dk

Du vil måske også synes om

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »

Kursus i førstehjælp i Rønne og Nexø

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »