Bornholmnyt.dk fejrer et års fødselsdag

Den gratis lokalavis på nettet er udkommet hver eneste dag i et år – og fortsætter med at bringe gode historier om livet på Danmarks dejligste ø…

Redaktør Finn Edvard og udgiver Flemming Falk Hansen. (Foto: Sophia Falk Hansen)

 

Der var kaffe på kanden og lagkage på bordet i Tejn forleden, da Bornholmnyt.dk kunne fejre et års fødselsdag. For det var nemlig ved denne tid sidste år, at mediemanden og iværksætteren Flemming Falk Hansen søsatte et nyt medie på øen, den gratis lokalavis på nettet, Bornholmnyt.dk.

I tilslutning til Bornholmnyt.dk var der kort forinden blevet oprettet en gruppe på Facebook ved samme navn. Og i al beskedenhed: Medlemmerne strømmede til, og i løbet af få uger var der flere tusinde lokale og folk ovre, der havde meldt sig ind.

8.000 medlemmer

Og nu varer det ikke længe, før udgiver Flemming Hansen kan ringe på døren med en gavekurv til medlem nummer 8.000 – og Bornholmnyt.dk er dermed en af de største Facebookgrupper på Bornholm.

Der trives en blomstrende debat i gruppen, og som i alle andre Facebookgrupper kan vandet koge over engang i mellem, men så sidder vi klar til at skrue ned for varmen.

Der skal være plads til alle i gruppen – og vi taler pænt til hinanden – ellers er det en tur i skammekrogen og til sidst helt udenfor døren.

Vi kommer på besøg

Bornholmnyt.dk har i det forløbne år været på besøg rigtig mange steder og fortalt og skrevet om rigtig mange mennesker. Det fortsætter vi med…

Vi er er et lille hold, og vi har ikke samme kræfter og mandskab til tv-stationer og dagblad. Derfor kan vi selvsagt heller ikke konkurrere på nyhedsstof eller mængder af samme.

Men vi holder naturligvis et vågent øje med, hvad der foregår og så koncentrerer vi os i øvrigt om at finde spændende og interessante mennesker på øen – og fortæller om dem.

Go’morgen, Bornholm

Vi er morgenfriske og sender en morgenhilsen hver eneste morgen – og det er hos os, at man man læse om de mange kulturelle aktiviteter, der finder sted på øen. Musik, litteratur, kunsthåndværk, billedkunst – vi fortæller hvem, hvad og hvornår.

Og så er der en anden fordel: Vi er gratis…

Annoncer hos os

Med mindre da, man vil rykke en annonce ind hos os. Det kan godt betale sig, for det er en endog meget stor del af øens befolkning, der læser Bornholmnyt.dk. Og vi har mange læsere ovre også…

Så hvad enten du har en lille nyhed eller tip til en historie – eller vil have en annonce med i Bornholmnyt.dk, så lad os høre fra dig. Du finder vore kontaktoplysninger nederst på siden under “Kontakt”.

Vi er de positive…

Du kommer i godt selskab, bl.a. fordi vort nøgleord fra dag ét har været: Vi er det positive medie på øen.

Der sker så mange gode ting på Bornholm, og det er først og fremmest dem, vi koncentrerer os om. Ukritiske? Slet ikke, men når der nu er så mange andre medier her på øen, så lad dem bare tage sig af død og ødelæggelse. Så tager vi os af alt det gode, alt det positive – alt dét, der betyder, at ganske mange i det hele Danmark vil være enige, når vi omtaler Bornholm som Danmarks dejligste ø.

Mest af det gode…

Javist, her sker også triste og tragiske ting og ja, – vi fortæller også daglig om hændelser, der sætter vort politi i arbejde. Det er ganske ofte bilister, der ikke helt kan holde foden fra speederen og nogle unge mennesker, der laver larm i gaden. Eller som forleden, da to cyklister ramlede sammen i Tejn.

Det er skam alvorligt nok, bevares, men kan vi ikke blive enige om, at øen trods alt er et af de fredeligste samfund, vi har i vort lille land? Trods alt?

Det er dét, vi mener: Lad og først og fremmest beskæftige os med det positive: Der er masser af det på Bornholm.

Og med de ord: Vi glæder os til vort andet  år – og håber, du tager os med i lommen, når du er rundt på øen eller læser Bornholmnyt.dk hjemme på din tablet eller PC.

Stor og kærlig hilsen fra

Bornholmnyt.dk

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »