 (1).gif)
Jeg kører ofte rundt i byen. Flere af mine venner giver udtryk for, at det ikke er så rart at køre i bytrafik, og selvfølgelig kan det også være en udfordring. Jeg kan dog godt lide at køre bil i tæt trafik.
Jeg har fået en del rutine i at køre i byens gader. Jeg nyder faktisk, når der er rødt lys, og jeg derfor må stoppe op.
At sidde ved rødt lys og vente på det grønne signal er en dejlig afveksling og har en afstressende effekt på mig.
Jeg sidder simpelthen og nyder at se mig omkring. Bare rolig – jeg er klar til at køre igen, når lyset skifter til grønt. Det er dog fakta, at der er dejlig god tid til at studere – både medtrafikanter og storbyens arkitektur, når jeg bliver stoppet af det røde lys.
Tiden kan også bruges til nyttig eftertanke. Ja, det er ligefrem en meditativ øvelse helt at slappe af og besinde sig på de næste kilometer, der skal tilbagelægges.
Når folk går over fodgængerovergangen lægger jeg mærke til dem. Unge og gamle; langsomt gående og hurtigt løbende; triste ansigter – og glade og smilende fodgængere. Jo, jeg oplever meget, tænker meget og ber også, når jeg ser mennesker, som gør ekstra meget indtryk på mig.
Rødt lys signalerer, at man skal standse. Det ved vi alle, men registrerer vi også livets røde lys signaler?
Rødt lys kan der pludselig være på den livets vej, som er din eller min.
Tidspunkter, hvor der pludseligt er sket det, at du bliver nødt til at stoppe op. Du bliver nødt til at sondere terrænet og beslutte, hvilken vej du nu skal ind på.
Skal jeg dreje til højre, venstre eller går vejen ligeud, eller skal jeg måske endda vende om og engagere mig helt anderledes, end jeg havde tænkt?
Tidspunkter, hvor livet næsten går i stå, og hvor du er stået af hamsterhjulet, som det travle liv ofte bliver benævnt, er som det røde lys i et trafikknudepunkt.
Det er tidspunkter, hvor du får mulighed for at tage bestik af dit liv, som det er nu. Gøre status. Er jeg i den rigtige bane for den videre kørsel?
Et rødt lys på ens livsvej kan virke både irriterende og negativt, men jeg foreslår, at du lærer at sætte pris på de tidspunkter, hvor livet kræver af os, at vi tænker os om. Du er jo ikke alene. Gud er der for dig og med dig – uanset, hvordan det går. Uanset om du lykkes eller ej!
Mon ikke du kender de tider, hvor der er ekstra meget brug for eftertanke? Hvor du har brug for at mærke efter, hvor du nu befinder dig, og hvor du måske hellere skulle finde dig en bedre og mere indholdsrig livsbane.
Det er en enorm hjælp, når man har en co-pilot med i bilen. I vores bil er det ofte en GPS, som fører os af ret vej.
Rent kristeligt er det Guds Ånd – Helligånden, som leder mig. Når jeg sidder i min bil i en kø, har jeg ofte gode samtaler med Vor Herre og hans søn Jesus Kristus.
I livets røde lyssignaler har jeg brug for al den vejledning, som jeg kan få. Det sker bestemt også, at jeg får min hjælp fra mennesker, som står mig nær, eller måske også fra nogen, som, pludselig uden at vide det, får sagt noget, som giver mig det skub, som jeg har brug for, så jeg ser det grønne lys og kører i den rigtige retning.
Gud har givet os hinanden, for at vi kan være hinandens medarbejdere, rådgivere, og vi har brug for både trøst, opmuntring og en stille rådgivning fra et andet forstående menneske, som vi har tillid til.
Det sker sjældent, at Gud ligefrem råber noget til os fra oven. Ofte bruger han et bibelvers, som lige kommer til os, eller som vi ”Gudfældigvis” læser, eller vi som sagt møder et menneske, som inspirerer os til at gøre det, Gud har til os.
I en piece jeg læste stod der på første side:
”Gud har en vidunderlig plan for dit liv!”
Jeg tror, det er sandt. Vi lever ikke i tilfældighedernes verden. Det er derfor, jeg kaldte det ”Gudfældigvis” ovenfor.
Det sker, vi kører en omvej, men Gud får os altid tilbage til sin hovedvej, og vi får gang på gang en ny begyndelse.
Hvad der sker os er langt fra altid Guds vilje med os, men han formår altid at få noget positivt ud af selv det negative, der sker os.
Gud dirigerer os ikke rundt, som var vi robotter. Vi har fået en fri vilje, men han lader os ikke af syne, og han er nær, hvor vi end befinder os.
Husk at rødt lys – hvad enten det er midt i en storby med mange lyssignaler eller det er på livets landevej/ gader – kan opfattes positivt, for vi har brug for at orientere os. Vi har brug for at stoppe op. Vi har brug for at besinde os.
Må Gud velsigne din livsvej. Husk at nyde og bruge det røde stoplys til noget fornuftigt.
Glædelig søndag!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
