Al begyndelse er svær…

En gang i mellem går jeg på nettet  – uden at have et formål med det. Jeg trykker på tasterne hist og pist – og pludselig er navnet der: Mario Lanza – The Latin Lover – og jeg hører den italienske tenor lige så klart, som jeg gjorde i Vanløse for 64 år siden. Han sang ”Arrivederci Roma,” så kvinderne blev opstemt til at gøre frække ting med mændene.

I tankerne stiller jeg spørgsmålet, om jeg en lørdag aften i 1956 blev forført og siden efterfølgende har lidt under oplevelsen. Nu skal det siges, at jeg kun var 16 år. En gang om ugen foldede jeg hænderne i Vesterbro KFUM, og aldrig havde jeg haft dristige tanker om det modsatte køn.

Men den omtalte lørdag aften bød på bal på en skole i Vanløse, hvor jeg var inviteret som gæst. En smuk 17-årig pige lod sine øjne falde på mig. Inden jeg havde talt til tre, var jeg inviteret med til en fest hjemme hos hende. I løbet af aftenen forsvandt de øvrige gæster, og jeg var alene med pigen.

Her sad jeg så i sofaen og lyttede til musik med en ung kvinde, hvis forventninger blev sat på prøve. Jeg var lammet og magtede ikke at skifte grammofonplade, da pickup’en satte sig fast i rillen. Mario Lanza sang og sang, og pladen drejede rundt, rundt og rundt med ”Arrivederci Roma. Til sidst var jeg hypnotiseret som et bytte foran en slange. Men i Vanløse var slangen pigen, der tog min højre hånd og førte den op under blusen. Altså hendes bluse…

Jeg var på ukendt terræn, men hånden nåede da frem til en brystholder med stiver, som det hørte sig til den gang. Mit ukendskab til lingeri betød, at jeg fik hånden ind under BHen. Den smækkede som en musefælde, og hånden sad fast. Jeg kunne hverken få den frem eller tilbage, og til sidst overlod jeg mig til skæbnen, mens den italienske sanger hamrede den samme melodi ind i hovedet på mig. Jeg var totalt følelsesløs i hånden. Da jeg endelig fik hånden fri, var blodet løbet fra fingrene. Jeg forlod min erfarne partner uforløst, men dog med fornemmelsen af et bryst, der var varmt og blødt som en dueunge (her taler en romantiker).

Siden har ”Arreviderci Roma” forfulgt mig. På de mest ubekvemme tidspunkter kører melodien rundt i hoved og gør mig sindssyg. Tankerne myldrer frem. Jeg siger til mig selv: Idiot, fjols, tøsedreng, narrehat! Jeg ærgrer mig over, at mit første møde med det modsatte køn efterlod mig som det jeg var: En nervøs ung mand, der stadig havde mange spændende oplevelser forude, dog uden at vide det.

Men nu vil jeg ikke med 64 års forsinkelse beskyldes for at have forulempet nogen. Det var nemlig umuligt, da mine fem fingre snurrede så meget, at jeg knapt kunne låse min cykel op, da jeg forsvandt ned ad Jernbane Alle med kurs mod Vesterbro.

Fik du læst?