TURISME: Nu er Destination Bornholm blevet mere grøn

TURISME: Destination Bornholm kan nu kalde sig Green Tourism Organization (GTO). Det er en miljøcertificering målrettet organisationer inden for turisme, som er skabt af Horesta i samarbejde med Friluftsrådet. Det er samtidig et kvalitetsstempel for turismeorganisationer, der gør en særlig indsats og arbejder målrettet for de klima- og miljømæssige aspekter af bæredygtighed.

Forud for certificeringen har Destination Bornholm gennemgået en omfattende proces, hvor de er blevet vurderet ud fra intet mindre end 144 kriterier. De omfatter blandt andet konkrete krav til drift inden for el, vand og varme, indkøb, rengøring og affaldshåndtering. Kriterier som organisationen efterfølgende skal leve op til.

Certificeringen handler samtidig om turistorganisationens rolle som destinationsselskab. GTO stiller blandt andet krav til, at Destination Bornholm understøtter turismevirksomhederne på Bornholm med viden og inspiration om miljøindsatser og relevante certificeringsordninger.

Givende og nyttigt
Hos Destination Bornholm er de naturligvis glade for den nyligt opnåede certificering, som de mener fremadrettet kan gavne det samlede turisterhverv. Direktør Anders Wiberg udtaler:  ” Det er både givende og nyttigt, at vi som organisation har været igennem et forløb, som minder meget om det, de bornholmske turismeaktører skal igennem, når de gerne vil certificeres.”

Set i forhold ”green washing” direktivet fra EU, der nu er blevet dansk lov, er certificeringer er blevet endnu mere betydningsfulde i forhold til de virksomheder, der ønsker at kommunikere at de har truffet bevidste og ansvarsfulde valg og gerne vil signalere at de tilbyder valgmuligheder på dette område i deres virksomhed.

I fint selskab
Certificeringen er ikke en engangsgodkendelse. Destination Bornholm skal løbende dokumentere arbejdet og leve op til ordningens kriterier. GTO giver dermed en konkret ramme for det videre arbejde, både internt i Destination Bornholm og i rollen som destinationsselskab.

Destination Bornholm er i øvrigt kommet i fint bornholmsk selskab. Også feriehusudlejningsbureauet Feriepartner Bornholm kan også bryste sig med at være GTO og NaturBornholm er godkendt som Green Attraktion. En lang række overnatningssteder er allerede certificeret med Green Key og Green Stay, ligesom en del bornholmske spisesteder har erhvervet sig det økologiske spisemærke.  Alle ovenstående er officielle og anerkendte miljøcertificeringer.

Du vil måske også synes om

Dårligt vejr ændrer sejlplanen

  FÆRGERNE: “Vi er nødt til at snige os uden om det dårlige vejr i morgen – og det betyder desværre en ny sejlplan for fredag 9. oktober.” Sådan lyder det fra Bornholmslinjen. Den første rejsedag i efterårsferien kommer derfor til at se således ud: Rønne Ystad 06:30 07:50 Express

Læs mere »

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »