DEBAT: Har Bornholm råd til at spare på sine biblioteker, spørger fire ansatte i dette debatindlæg.
Bornholmerne er videbegærlige. Bornholmerne elsker at læse. Bornholmerne er blandt landets flittigste brugere af folkebibliotekerne. I de syv største byer ligger biblioteket i cykel- og rollatorafstand for mange borgere. Hvilket på landsplan er ganske unikt. Det afspejler sig i et besøgstal på øens biblioteker som ligger over landsgennemsnittet[1].
Bornholmerne har (som borgerne på Ærø, Samsø og Læsø) ikke adgang til et bibliotek i nabokommunen. Vi bruger det tilbud, der er. Til at låne alt fra den nyeste Jussi Adler-Olsen og nobelprisvindere til lydbøger, studiebøger, tidsskrifter, film, musik og meget mere. Til at få hjælp til adgang på digitale platforme og print af dokumenter som er helt basale og nødvendige i hverdagslivet.
Mere end udlån
Men biblioteket er mere end udlån og printerhjælp. Vi mødes på bibliotekerne, slår os ned og er sammen. Om bøgerne og avisen, om hverdagens små begivenheder og verdens store nyheder, om fællesskabet og bibliotekets arrangementer. Biblioteket er et af de få steder, hvor man kan opholde sig gratis uden forventning om at købe noget. Et sted, hvor man må være. Også de af os, der ikke snakker med så mange, men sætter pris på at være i et fælles rum med andre mennesker.
Som personale møder vi jer alle sammen – de kommunikerende, de der hygger sig, dem som er stille og måske lidt dårligt til bens. De små, der er ved at lære at gå. Vi ønsker at lave et godt og alsidigt bibliotek til jer alle sammen i nærhed til, hvor I bor. Folkebiblioteket bidrager til øens sammenhængskraft og er et vigtigt rum for det bornholmske fællesskab.
Kultur kan gøre os lykkelige og raske
Sundhedseffekterne af at ’gå til’ kultur er mange og meget konkrete, skriver professor i kultur og sundhed, Daisy Fancourt, i sin nye bog, ’Art Cure’ (2026). Her opsamler hun viden og forskning på området, og i et interview med Politiken har hun forklaret, hvad man selv kan gøre for at ændre helbredet gennem sit kulturforbrug.
»Går du i teatret eller til andre kulturelle begivenheder bare en gang om måneden, vil du med tiden opleve højere niveauer af livstilfredshed og trivsel samt omkring halvt så stor risiko for at udvikle depression i løbet af de næste 10 år. Det vil også betyde reduceret risiko for at udvikle kroniske smerter,« opsummerer hun i et af sine svar til avisen.” (kilde Kulturmonitor 2026-02-16)
At ’gå til kultur’ er også at gå på biblioteket, og i modsætning til de fleste andre kulturtilbud er biblioteket som bekendt gratis. 276.448 gik ind ad dørene på Bornholms Folkebiblioteker i 2025 – i den betjente tid eller den selvbetjente tid – for at låne materialer eller for at være i et af bibliotekets rum. Sætter vi udlånet (278.455 enheder) i forhold til antal borgere, så svarer det til 7,1 materialer pr. borger om året. Nogle bruger biblioteket til at låne, andre til at være sammen – begge dele er en vigtig del af bibliotekets rolle.
Det nærværende bibliotek i børnehøjde
Noget af det vigtigste, vi kan gøre, er at være til stede, når børn møder kultur for første gang om det er i en pegebog eller i teatersalen. Derfor er børn, unge og familier et vigtigt strategisk pejlemærke i bibliotekets strategi for 2024-2027. Vi er nærværende i børns og unges liv og arbejder målrettet med at skabe læselyst og store oplevelser gennem aktiviteter, arrangementer og tilbud.
Der er så meget at miste
Som fagligt personale ved Bornholms Folkebiblioteker er vi dybt bekymrede for konsekvenserne af det fremlagte sparekatalog. I det daglige passer vi 7 biblioteker, herunder også drift og servicering af folkeskolernes frilæsningssamling i skolebibliotekerne. Der er så meget at miste, hvis biblioteket bliver et tilbud, man kun kan bruge, hvis man har bil og overskud til at transportere sig langt. Et tilbud for de få frem for de mange. Biblioteker er og skal være et hverdagstilbud for de mange, og ikke noget man opsøger ved særlige lejligheder. Forsvinder nærheden, risikerer vi også at miste noget andet: fællesskab, læselyst, kulturel deltagelse og mentale frirum. Risikoen er mere ensomhed, større kulturel ulighed og dårligere trivsel.
Vi ønsker at tilbyde bornholmerne hele den lovpligtige adgang til et bibliotekstilbud defineret ved ”kvalitet, alsidighed og aktualitet.”[3] Et tilbud som bidrager til bornholmernes sundhed, livskvalitet, adgang til viden og demokratiske dannelse. Og til den sammenhængskraft og bosætning, som er helt afgørende for Bornholm.
I disse år taler vi meget om beredskab og åndelig oprustning. Men kultur, fællesskab og fri adgang til viden er også en del af et samfunds modstandskraft.
Har Bornholm råd til at spare på sine biblioteker?
Med venlig hilsen
David Bendixen, TR for DM på Bornholms Folkebiblioteker og
Dorthe Møller Paulsen, TR Suppleant for DM på Bornholms Folkebiblioteker
Michael Vagner Barfred Schmidt, TR for HK på Bornholms Folkebiblioteker
og Maj-Britt Folkjær, TR Suppleant for HK på Bornholms Folkebiblioteker
