BOFA og Bornholms Teater samler tæpper ind

TEATER: Bornholms Teater og BOFA samarbejder om indsamling af tæpper til forestillingen “Drømmen om Bornholm” – en gratis forestilling, under åben himmel, der spiller til august rundt omkring på øen

Bornholms Teater indsamler tæpper til en udendørs forestilling.

 

Bornholms Teater arbejder hen over sommeren på at blive klar med årets udgave af Bornholms Solskinsteater – et omrejsende teaterkoncept, der bringer gratis teater ud til hele øen. Det sker i dagene fra 7. til 29. august.

Forestillingen foregår under åben himmel, og der kan derfor både være varme og kolde dage. Derfor har Bornholms Teater i samarbejde med BOFA startet en indsamling af tæpper, som publikum kan bruge til at holde sig varme, hvis det nu bliver lidt køligt henunder aften.

Afleveres hos BOFA
Har man et brugbart tæppe i pæn stand, så kan det indleveres på en af BOFA’s genbrugsstationer fra på mandag. Så indsamler teatret dem og stiller dem til rådighed, når forestillingen kører rundt på øen i august.

Teaterchef Jens Svane Boutrup fortæller: “Vi kunne jo godt gå ud og købe tæpper til publikum, men vi vil gerne forsøge at gå mere bæredygtigt til værks. Det gør vi konkret med denne tæppeindsamling, men også når vi leder efter elementer og byggematerialer til scenografi m.m. Vi skal jo allesammen tænke på bæredygtighed og BOFA har været meget imødekommende overfor vores ønsker og behov. Det er vi rigtig glade for.”

Du vil måske også synes om

Vi har brug for venner…

Jeg har en lille bog, som handler om venskab. Det er en bog med tegneserien Radiserne, og den gammelkloge Søren Brun siger: ”Jeg har brug for alle de venner, jeg kan få!” Mon ikke der er mange, som siger som ham? Venner har vi alle brug for. Venner betyder mere,

Læs mere »

Mormormad? Hvad med “Børnebørnmad?”

Jeg tror, at især brødrene Price har været eksponenter for udtrykket “Mormormad” – selv om det egentligt var brødrenes far, John Price, der var den berømte gastronom (og skuespiller) i den familie, der også udgjordes af skuespiller og senere chef for TV-teatret, Birgitte Price. Skuespiller, sceneinstruktør og gastronom John Price

Læs mere »

Kunsthistoriker søger hjælp på Bornholm

KUNST: Er der nogen, der kan huske en kunstudstilling “10 American Negro Artists Living and Working in Europe” der skulle have været vist i Nansens Gård i Svaneke i 1964, spørger kunsthistoriker Josephine Rydeng.   “Jeg er kunsthistoriker og arbejder i øjeblikket på et større forskningsprojekt om den historiske udstilling

Læs mere »