Guitarbygger og tenorsang når kulturugen åbnes i Svaneke

Den bornholmske tenor Niels Jørgen Riis har sagt ja til at synge, når kulturugen på Bornolm åbnes fredag 11. september kl. 16 i Svaneke. Åbningsdagen er et festfyrværkeri af tilbud – også besøg hos guitarbygger Jakob Bondo Schultz 

Guitarbygger Jacob Bondo Schultz

 

Så er alt ved at være klar til kulturugen på Bornholm, der varer fra 11. til 20. september.

Og det bliver med en flot åbning: Niels Jørgen Riis er en af Danmarks absolut førende tenorer. Han har været ansat i Den Kongelige Operas Solistensemble siden 1998, hvor han har sunget størstedelen af de vigtigste tenorroller.

På scenen i Brænderigænget optræder også en lokal duo, Lars Nørgaard og Stina Rasmussen og Svaneke Friskoles Børnekor. Kulturugens formand Mikkel Bach-Jensen, byder velkommen, og åbningstalen holdes af direktør for turismeselskabet Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph.

Der vil være begrænsninger i forhold til, hvor mange der må samles foran scenen, til gengæld sender TV2/Bornholm direkte fra åbningen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Niels Jørgen Riis – synger på åbningsdagen…

 

Til litteraturarrangement på Svanekegaarden inden åbningsceremonien i Brænderigænget kan man også møde forfatteren Hanne Vibeke Holst, som er uhyggelig aktuel med sin bog “Som Pesten”, der udkom for flere år siden, men som nu tiltrækker sig fornyet interesse. Det er kl. 14.

Fem af Svanekes spisesteder tilbyder i øvrigt særlige kulturugemenuer til særdeles rimelig pris på denne dag. Svaneke har i det hele taget stået på den anden ende for at lave et imponerende dagsprogram, der strækker sig fra kl. 10 om formiddagen til kl. 21 aften.

Man kan opleve alle kulturugens spor: Kunst, Kunsthåndværk, klassisk og rytmisk musik, madkultur, litteratur, teater, natur og historie.  Desuden er der noget både for børn og voksne. Så der er lagt op til en kæmpefest.

Et eksempel er, at man kan få indblik i, hvordan et håndbygget musikinstrument bliver til. Guitarbygger Jakob Bondo Schultz vil fortælle om konstruktion, design og lyd – fra det rå træ til den færdige guitar. Fra kl. 11  og en times tid frem åbnes porten i Gænget i Svaneke til dette sjældne håndværk. Jakob vil illustrere byggeteknikker og lyd for både klassiske og elektriske guitarer.

I Svaneke er alle arrangementer gratis denne dag, men noget kræver tilmelding, hvis du vil sikre dig plads. Læs om det hele på kulturugens hjemmeside.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »