KV’25: Kernevelfærd kræver et stærkt erhvervsliv

DEBAT: På Bornholm skal vi turde sige tingene, som de er: Velfærden kan kun bevares og udvikles, hvis vi både styrker erhvervslivet og står fast på social ansvarlighed, skriver medlem af kommunalbestyrelsen og kandidat til kommunevalget, Torben Kofod Ager, i dette debatindlæg

Torben Kofod Ager (C)

Af  Torben Kofod Ager (C)

For mig som socialkonservativ er kernevelfærd hjerteblod. Det handler om ansvarlighed, ordentlighed og respekt for den enkelte. Vi, Det Konservative Folkeparti, arbejder for en tryg og værdig ældrepleje, gode daginstitutioner og et socialområde der fungerer, når Bornholmerne har brug for det.

Men kernevelfærd kommer ikke af sig selv.  Den skal finansieres. Og det gør vi kun, hvis vi har et stærkt og velfungerende erhvervsliv. Vores lokale virksomheder og selvstændige skaber arbejdspladser, udvikling og det er grundlaget for den velfærd, vi alle nyder godt af.

Derfor skal vi i lokalpolitikken tage erhvervslivet alvorligt – ikke som modpol til velfærden, men som forudsætning for den.

Det er ikke enten velfærd eller vækst – det er velfærd gennem vækst

Konservativ socialpolitik handler om mennesker og ikke om at tilfredsstille et excel-ark. Det handler om, at vores ældre skal mødes med respekt og værdighed. At borgere med handicap skal have reelle muligheder for at leve et værdigt liv med drømme og livsindhold.  At udsatte familier skal opleve, at samfundet griber, når det brænder på.

Social ansvarlighed er ikke et valg – det er en forpligtelse.

Samtidig står Bornholm år efter år med en skæv udligningsordning, der flytter penge væk fra øen.  Også længe Christiansborg ikke formår at skabe en fair balance, må vi selv tage ansvar. Den eneste bæredygtige vej frem er at styrke vores erhvervsliv – for det er her, vi kan skabe det økonomiske grundlag, der skal sikre vores sociale tryghed og kernevelfærd.

Det er respekt for dem, der bidrager – og omsorg for dem, der har behov.

Du vil måske også synes om

DEBAT: Når værdighed bare bliver til nogle tal…

DEBAT: Det kommunale sparekatalog for 2027–2030 er dyster læsning. Lev Bornholm ser på de mange hårde spareforslag med den dybeste bekymring. Når der skal findes reduktioner på det specialiserede socialområde, har regnearkenes kolde logik fået lov til at overskygge de dybe, menneskelige konsekvenser, skriver Lev Bornholms bestyrelse i dette debatindlæg.

Læs mere »

Kan man spare på bornholmernes mentale velfærd?

DEBAT: Har Bornholm råd til at spare på sine biblioteker, spørger fire ansatte i dette debatindlæg.   Bornholmerne er videbegærlige. Bornholmerne elsker at læse. Bornholmerne er blandt landets flittigste brugere af folkebibliotekerne. I de syv største byer ligger biblioteket i cykel- og rollatorafstand for mange borgere. Hvilket på landsplan er

Læs mere »