Socialdemokraterne inviterer på bytur

LOKALPOLITIK: På lørdag 28. juni kl. 11 inviterer Socialdemokratiets i Rønne-Hasle til en hyggelig familierundtur gennem Rønnes gader og havn.

Turen i Rønne med socialdemokraterne på lørdag 28. juni kl. 11 byder på quizzer, små oplevelser og lokalhistoriske perler – beregnet  til en aktiv formiddag for børnefamilier og nysgerrige sjæle i alle aldre.

Velkomsten finder sted på Store Torv, hvor Socialdemokratiets spidskandidat Anne Thomas byder velkommen fra friluftsscenen. Her udleveres opdagelseskort og små overraskelser til børnene – og så går turen ellers gennem byen i eget tempo.

Leg i haven
Undervejs lægger vi vejen forbi blandt andet Erichsens Gård, Hjorths Fabrik, Amtmandsgården og Sct. Nicolai Kirke. Der bliver leg i haven, smedearbejde i essen, løb om kirken og små spørgsmål at knække for både store og små. Hele ruten er omkring 2,3 km lang og tager ca. halvanden time.

Turen afsluttes ved Socialdemokratiets kampagnevogn på Nørrekås Lystbådehavn, hvor der er is og vindmøller til børnene, kaffe og pauseplads til de voksne – og præmier til heldige deltagere, bl.a. sponsoreret af Metal Bornholm.

Liv i bymidten
“Vi vil have liv i bymidterne – og det begynder med, at vi bruger dem. Derfor glæder vi os til at møde børnefamilierne og dele en formiddag, hvor vi kombinerer leg, lokalhistorie og fællesskab. Det er sådan, vi styrker både byen og sammenhængskraften,” siger Anne Thomas.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Alle er velkomne – man kan være med hele vejen eller hoppe på undervejs. Bare mød op på Store Torv kl. 11 og få kort, quiz og børnebolsjer.

.

Du vil måske også synes om

Debat: Intet er gratis – men noget koster ikke penge…

DEBAT: Beslutningen er truffet. Fem biblioteker skal lukke. Vi kan være uenige om prioriteringen og beklage det, der går tabt, men nu skal vi også se fremad. For behovet for lokale mødesteder forsvinder ikke, fordi politikerne har fjernet dem fra budgettet, skriver formanden for de konservative på Bornholm, Peter Svarre Fridolf

Læs mere »

Bibliotekerne: Mener I det med borgerinddragelse?

DEBAT: Nu skal I vise, om I mener det med borgerinddragelse, skriver Torben Kofod Ager, Det Konservative Folkeparti, i dette debatindlæg om bibliotekerne.   Det var positivt at høre formanden for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget tilkendegive, at udvalget er klar til at tage fat på arbejdet med de lokale bibliotekstilbud. Det

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »