Tyske slikmunde har fået deres ønske opfyldt

LÆKKERIER: Tyske turister plagede om honningbolscher, når de besøgte Bornholmer Honning i Aakirkeby – nu har de fået deres ønske opfyldt

Poul Erik Kristoffersen – nye bolcher. (Fotos: Torben Ager)

 

Biavler Poul Erik Kristoffersen fra Bornholmer Honning i Aakirkeby havde en travl lørdag: Hele formiddagen var der gang i bolchekogeriet hos Svaneke Bolcher, hvor der blev lavet bolcher til den store guldmedalje.

Årsagen er oprindelig en del plagerier fra tyske turister, der besøger Birte og Poul Erik Kristoffersens gårdbutik på Kærgårdsvej, der er kendt viden omkring for sin fremragende honning.

“Vi har fået så mange forespørgsler fra især tyske turister, der er vilde med honningbolcher. Så nu har vi i samarbejde med Svaneke Bolcher fået fremstillet en serie nye honningbolcher, som vi håber vil falde i smag hos bornholmere, tyskere og alle andre,” fortæller Poul Erik Kristoffersen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Så blev der delt smagsprøver rundt – det er ikke nødvendigt at sige, at det blev en kæmpesucces…

 

Bolcherne blev fremstillet for førte gang i går – og efter de fremmødte gæsters ansigtsudtryk bliver de nye bolcher noget af et hit.

De nye honningbolcher fås i tre udgaver: Et rent honningbolsje, et med citron og menthol og et med honning og lakrids.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Thomas Brandt fra Svaneke Bolcher og Poul Erik Kristoffersen fra Bornholmer Honning – ikke den værste kombination. Her er de i gang med at fremstille de nye honningbolcher. (Foto: Torben Ager)

 

Bolcherne blev slugt meget hurtigt, og der var efterspørgsel efter flere. Ikke så underligt: Kombinationen af Svaneke Bolcher og Bornholmer Honning resulterer i noget af den ypperligste smag indenfor for søde sager, og de tyske turister – og alle os andre – kan glæde sig.

Bolscherne kan nu fås, dels i gårdbutikken på Kærgårdsvej, dels i Brugs-forretninger rundt på øen – og også i gårdsalget hos Henriks Æg i Nylars.

Samtidigt vil bolcherne følge med, når Birte og Poul Erik bl.a. skal deltage i julemarkeder i Hillerød og Roskilde.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Poul Erik i fuld gang med arbejdet med honningbolcherne.

 

Og Birte spiller en meget stor rolle i det honning-eventyr, som Poul Erik kastede sig ud i for 13 år siden.

Han solgte sin gård og malkekvæget dertil efter en lang årrække – og så meldte Birte ham til et kursus i biavl, der blev holdt på det daværende dyrskue:

“Jeg må tilstå, at jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle ende som biavler,” siger Poul-Erik med et smil.

Men det er han nu – endda så meget, at der ikke er så megen tid til fritidsinteresser – arbejdet med de 200 bifamilier er så spændende, at det fylder hele kalenderen.

Stor efterspørgsel
Og der er rigeligt at gøre, for efterspørgslen efter honningen er så stor, at parret f.eks. ikke vil have hjemmeside eller Facebook-profil:

“Så ville vi da slet ikke kunne følge med,” fortæller Poul Erik, der også leverer honning til ølproduktion.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Så er bolcherne ved at være klar.

 

Poul Erik rører selv sin honning – to gange om dagen, og det gør den særlig cremet og dermed meget velegnet til at smøre på brød, uden den “løber” ved siden af.

Der er både forår, sommer og sensommerhonning til salg. Og især den sidste er der virkelig bud efter – mørk og med en virkelig kraftig smag af honning.

Selv kan Poul Erik lide en honningmad på ganske almindeligt franskbrød.

God honning, godt brød, det bliver ikke meget bedre.

Og nu er honningbolcherne altså kommet med i sortimentet.

 

 

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »