Bornholm overtager formandskabet i Euroregion Baltic

Torsdag og fredag i denne uge bliver Bornholm centrum for en række møder i regi af Euroregion Baltic – et politisk samarbejde mellem regioner og kommuner i den sydlige del af Østersøen.

Bornholm bliver centrum for etb møde mellem regioner og kommuner i den sydlige del af Østersæøen

 

Euroregion Baltic (ERB) blev stiftet i februar 1998 og kan således på Bornholm fejre sit 25-års jubilæum – og det sker samtidig med at Bornholm for det kom-mende år overtager formandskabet i samarbejdet. Konkret bliver det kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Benzon, der bliver ERB’s nye formand. Han er sammen med Heidi Burgedahl af kommunalbestyrelsen udpeget som Bornholms repræsentanter i ERB’s Styrelse.

Torsdag eftermiddag holdes i kommunalbestyrelsens mødesal på Landemærket i Rønne et politisk seminar. Temaet er: Grøn omstilling i en ny geopolitisk situation.

Sikkerhedspolitik

Krigen i Ukraine betyder at klimapolitik og energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Hvad betyder det for vores samarbejde i Østersøen?

Seniorforsker Trine Villumsen Berling fra det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS) indleder seminaret med et foredrag, hvorefter et panel med en politiker fra hver af ERB’s medlemsregioner tager fat på debatten.

Møde i Nexø

Sideløbende med møderne i Rønne holdes i Møbelfabrikken i Nexø et seminar for lokale aktionsgrupper, med LAG-Bornholm som vært. Her er deltagelse fra både Polen og Sverige. Formålet er at drøfte de kommende års samarbejde i denne del af Østersøen mellem lokale aktionsgrupper – som er støttet under EU’s Landdistriktsprogram.

Middag i festsalen

Torsdag eftermiddag åbnes en retrospektiv foto-udstilling med et tilbageblik på de projekter som ERB har støttet de forgangne 25 år. Det sker i kommunens nye lokaliteter på Snorrebakken i Knudsker. Torsdag aften er afsat til fejring af jubilæet med en officiel middag i festsalen samme sted. Udover de mange gæster er også borgmester, kommunalbestyrelse og direktion indbudt.

Fredag formiddag er for alle gæster afsat til en studietur med fokus på Bornholm som kommende energi ø og om andre grønne projekter.
Det bliver til et besøg i det gamle elværk i Rønne – et kommende nationalt center for grøn energi, samt besøg hos BEOF på Rønne Havn.

 

Du vil måske også synes om

Bibliotekerne: Mener I det med borgerinddragelse?

DEBAT: Nu skal I vise, om I mener det med borgerinddragelse, skriver Torben Kofod Ager, Det Konservative Folkeparti, i dette debatindlæg om bibliotekerne.   Det var positivt at høre formanden for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget tilkendegive, at udvalget er klar til at tage fat på arbejdet med de lokale bibliotekstilbud. Det

Læs mere »

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »