Kioskejer satte kryds forkert: Får bøde på 30.000 kr.

Butiksvanviddet fortsætter: Nu har kioskejer Martin Schou fra Rønne modtaget en bøde på 30.000 kr. – for at have sat et kryds forkert i et skema…

Martin Schou i sin Hafnia kiosk (Foto: Torben Ager)

 

Er der mon nogen, der for alvor kan tro, at man kun vil opbevare varer i sin forretning – og ikke sælge dem?

Det må være opfattelsen hos Sikkerhedsstyrelsen, da den kom på besøg i Hafnia Kiosken i Store Torvegade i Rønne.

Her tog kioskejer Martin Schou imod en kvindelig repræsentant fra styrelsen, der gjorde ham opmærksom på, at han ganske vist havde tilladelse til at have e-cigaretprodukter på hylderne – men at han ikke havde tilladelse til at sælge dem.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Martin Schou med sin ansøgning, som han i første omgang satte et forkert kryds i. Hafnia kiosken (Foto: Torben Ager)

 

“Jeg troede ikke mine egne øren,” fortæller Martin Schou til Bornholmnyt.dk. “Men det viste sig, at jeg havde sat et kryds forkert i det skema, hvor jeg søgte om tilladelse til at forhandle e-cigaretprodukter.

“Selv om jeg har indsendt ansøgning, så fortalte repræsentanten mig, at jeg ikke stod i styrelsens system, som havende tilladelse til at sælge produkterne. Jeg havde åbenbart sat et enkelt kryds forkert i et skema.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Martin Schou måtte gerne have e-cigaretprodukter på hylderne – han måtte bare ikke sælge dem.
(Foto: Torben Ager)

 

Jeg indbetalte derefter straks de 950 kroner, som det koster at indsende en ny ansøgning, og fik denne gang sat krydserne rigtigt. Det burde da iøvrigt være logik, at man ikke søger om at få lov til kun at opbevare produkter – det er jo en forretning, så man vil naturligvis også sælge varerne videre,” siger Martin med en hovedrysten.

Martin Schou fik rettet fejlen samme dag, som kontrolbesøget fra Sikkerhedsstyrelsen fandt sted, alligevel er han blevet meldt til politiet.

Han er derfor blevet ringet op af Bornholms Politi, der har sigtet ham for forseelsen og meddelt, at han kan forvente at modtage en bøde på 30.000 kr.

Lukker kiosken

“Jeg kan lige så godt sige det som det er – hvis jeg skal betale en stor bøde for denne “forseelse”, så drejer jeg nøglen om og lukker min kiosk. Jeg synes det er en helt urimelig størrelse på bøden for en forseelse, der blot skyldes en lille misforståelse – og som jeg hurtigt fik rettet,” siger Martin  Schou.

Også bøde til vinhandler

Forleden kunne Bornholmnyt.dk fortælle om vinhandler Thomas Kristensen fra Rønne, der kan forvente at modtage et bødeforlæg på 10.000 kr., fordi han forment har fået hængt et skilt på, hvor der står, at han skal se legitimation fra unge, hvis de ønsker at købe vin eller spiritus i hans forretning.

Også Thomas Kristensen fik rettet fejlen næsten omgående, da han fik besøg af Sikkerhedsstyrelsen. Alligevel vil han formentlig modtage bødeforlægget.

Begge de to forretningsindehavere vil overveje deres situation, hvis de modtager en opkrævning på bøderne. Foreløbig er der ikke fremsendt nogen opkrævninger.

 

 

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »