Ruslands overfald på Ukraine kom bag på i alt fald en hel del af mediernes eksperter, og i alt fald undertegnede har fået bekræftet, at man skal bruge sin egen, sunde fornuft, når alle mulige, et godt stykke væk fra begivenhedernes centrum, kloger sig på alt muligt.
Krigen i Ukraine er samtaleemne for rigtig mange danskere, hvad enten de befinder sig på på jobbet, blandt familien, til fester, på caféer og restauranter.
Teorier og meninger er delte, men een ting synes vi at kunne blive enige om. Ruslands præsident Putin er et muligvis psykopatisk tilfælde med rigtig mange grumme historier i bagagen.
Ufatteligt, at så stort et land kan have sådan en berygtet person som statschef, og med al mulig sympati for russerne, så ligger ansvaret for hans føren sig frem som præsident næsten på livstid først og fremmest hos dem.
Det bliver ikke nemt at vær russer i den store verden i den kommeende tid, hvis de da overhovedet er velkomne nogen steder.
I Danmark er de sociale medier platform for information om russisk ejede virksomheder, som man skal holde sig fra nu, bl. a. Humac-butikkerne og en stor sportskæde.
Og det er naturligvis træls for disse forretninger at mærke en boycot fra forbrugerne, men det er altså en af de alvorlige følgevirkninger, der er af krig. Når et land overfaldet et andet, smadrer alt på sin vej og dræber uskyldige mennesker, børn som voksne, så har det altså konsekvenser – også for det pågældende lands aktiviteter i udlandet.
Man kan i sit stille sind håbe på, at konsekvenserne af Putins overfald på Ukraine og de efterfølgende alvorlige økonomiske sanktioner mod Rusland vil medføre, at han bliver væltet af sine egne. Det et set før, og i dette tilfælde vil jeg gå så langt som at tilføje, at jeg næsten er ligeglad med, hvordan de skaffer sig af med denne mand, der har så meget blod på hænderne.
Man kan ikke forestille sig et normaliseret forhold til de mange hundrede millioner russere, sålænge denne voldelige tyran står i spidsen for landet.
Personligt fik jeg krigen tæt på, da en veninde, der læser medicin i byen Kharkiv, i syv rædselsfulde dage sad indespærret i en Metrostation, mens russernes bomber og missiler haglede ned over byen. Takket være et stort personligt mod og under betydelig livsfare fik denne kvinde fragtet sig selv over den polske grænse, hvilket naturligvis medførte et lettelsens suk blandt alle hendes nærmeste.
Men det er svært rigtigt at glæde sig over hendes redning, sålænge millioner af andre er i livsfare dernede.
Et stort klap på skulderen til de, der stiller hjem, penge, transport og andet til rådighed for de ukrainske flygtninge. Og må dette så være et stort og inderligt ønske om, at den forbandede Putin og hans forbandede krig snarest må høre op.
God weekend – trods alt..
