Den smukke bornholmske glaskunst

Gudhjem Museum inviterer til en festlig fernisering med bornholmsk glaskunst på lørdag 11. september. Der er gratis adgang og en lille forfriskning.

Svend Holst- Pedersen – smukke arbejder…

 

Af Lene Dam Jørgensen

På lørdag 11. september kl. 12 inviterer Gudhjem Museum til festlig fernisering med glaskunst gratis adgang og en lille forfriskning.

Det er en tradition, at Gudhjem Museum supplerer de internationale biennaler på Bornholm i europæisk sammenhæng med at vise lokalt kunsthåndværk, enten glas eller keramik, alt efter hvis tur det er i biennale-sammenhæng.

For ikke at kollidere med selve biennaleudstillingen på Kunstmuseet i Rø kl. 14 og på Grønbechs Gård kl. 16 har Gudhjem Museum valgt at holde ferniseringen kl. 12. Således er det muligt for publikum at deltage i alle tre åbningshøjtideligheder.

Kunsthåndværk af høj kvalitet

Udstillingen giver et fint indblik i den store variation, der opnås ved brugen af forskellige teknikker og materialer. Glasset kan være mundblæst eller støbt – klart, farvet og tilsat forskellige mineraler.

Bornholmsk kunsthåndværk er anerkendt for sin høje kvalitet i hele verden, som udnævnelsen til World Craft Region også er et udtryk for.  Gudhjem Museum ser frem til at vise en udstilling, hvor både de mest etablerede, men også yngre glaskunstnere er repræsenterede. I den store udstillingssal er der primært unika-værker, mens glasgangen viser serier med brugsglas.

Glaskunst af Svend Holst-Pedersen

 

Der udstilles arbejder af Baltic Sea Glass, Pernille Bülow, Svend Holst-Pedersen, Gerner Jahncke, Maj-Britt Zelmer Olsen og Mia Lerssi.

Flere events

Udstillingen kan besøges i perioden fra søndag 12. september til fredag 22. oktober i åbningstiden, som er torsdag til søndag fra kl. 13 til 17. Onsdag 22. september holder Gudhjem Museum ekstraordinært åbent fra kl. 13 til 17 på grund af Gudhjemdag i Bornholms Kulturugen.

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Nyt initiativ skal styrke synligheden

TURISME: Destination Bornholm bygger nyt digitalt fundament, som styrker øens synlighed Destination Bornholm har netop med det nye bornholminfo.dk taget sin nye digitale platform i brug, som sikrer større synlighed både nationalt og internationalt. Det er resultatet af et større arbejde med at udvikle Bornholms digitale tilstedeværelse og skabe en

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »