Martin Thorborg bag nyt netværk for erhvervsfolk på Bornholm

Den kendte iværksætter vil gerne være med til at give erhvervslivet på Bornholm et skub og har lavet et nyt, lokalt netværk på Facebook

Martin Thorborg gav en hånd med, da kærestem Jannie Buch for kort tid siden åbnede butikken “Førder” i Gudhjem. (Foto: Torben Ager)

 

Der er efterhånden ikke mange i dette land, der ikke kender iværksætteren Martin Thorborg. Historien om eventyret med den første danske søgemaskine Jubii samt senere virksomheder som Dinero, Amino.dk og SpamFighter er velkendte, og for kort tid siden gav den også fra YouTube og tv så kendte erhvervsmand et bidrag til erhvervslivet på Bornholm, da kæresten Jannie Buch åbnede butikken “Førder” i Gudhjem. Jannie Buch er søster til iværksætter og Løvehule-mand Jesper Buch.

Martin overdriver dog ikke sin betydning for “Førder”:

“Jannie vil nærmest ikke se mig i forretningen, jeg skal ikke hænge ud der, siger hun. Jeg kan få lov at komme med en leverpostejmad, når hun engang i mellem bliver sulten”, siger han med et stort smil.

Ny Facebook-gruppe

Til gengæld har han givet et andet bidrag til erhvervslivet på øen: Han har netop startet en netværksgruppe på Facebook, “Iværksætter Bornholm”, hvor der på rekordtid er knap 100 bornholmske iværksættere og erhvervsfolk, der har meldt sig ind – og mange flere sikkert er på vej.

I gruppen forklarer Martin på en lille video om ideen bag den nye gruppe og  til Bornholmnyt.dk forklarer Martin Thorborg, at ideen er, at man i gruppen kan hjælpe og støtte hinanden:

“Iværksættere er traditionelt hjælpsomme folk, og kendskabet til den nye gruppe spredes i øjeblikket meget hurtigt”, siger han og fortsætter:

Gensidig inspiration

“På sigt er det meningen, at vi kan mødes og hilse på hinanden, vise hinandens virksomheder frem og i det hele taget være til gensidig inspiration. Det er ikke meningen, at jeg skal være den store ordstyrer. Lige nu er vi ved at få mange med i gruppen, og så kan man bruge den fremover, som man vil”, siger Martin Thorborg.

Der er fri adgang til den nye gruppe og Martin Thorborg har en lille opfordring:

“Det er en god idé kort at præsentere sig selv, når man melder sig ind i gruppen, så vi på den måde og i første omgang lærer hinanden at kende”.

Martin er pt. på Bornholm mindst hver 14. dag og bliver gerne tre-fire dage ad gangen.

 

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »