
Ruten mellem Rønne og Ystad skal besejles af Express 2 en uge mere. Express 1’s ophold i dok har vist sig at tage længere tid end forventet, så der går en ekstra uge, inden Express 1 kan vende tilbage til Bornholm.
Lige nu ligger Express 1 i Frederikshavn, hvor vintervejret, som det ses på billedet fra her til morgen, stadig ikke har sluppet sit tag i Nordjylland.








