MORGENHILSEN: Tirsdag 3. november. Solen står op kl. 07.07 og går ned kl. 16.19. Dagen er aftaget med otte timer og 13 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret i dag:
Skyet, men i løbet af eftermiddagen klarer det op med sol. Temp. op omkring 8 grader og let til jævn vind fra nordøst, der drejer til nord og aftager til svag til let. (DMI)
Idag er det Hubertus dag
Efter en ung belgisk adelsmand omkring år 700, der under en jagt så en hjort med et lysende kors mellem takkerne. Oplevelsen rystede ham så meget, at han lod sig omvende til kristendommen, og han blev senere biskop i Lüttich i Belgien. Sankt Hubertus er jægernes skytshelgen.
Panama har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Colombia i 1903.
Vi siger tillykke til
1948 Lulu, skotsk sangerinde
1949 Larry Holmes, amerikansk sværvægtsbokser med 75 professionelle kampe 1973-2002.
1952 Roseanne Cherie Barr, amerikansk skuespiller og (kendt fra tv-serien Roseanne).
1964 Paprika Steen, skuespiller og filminstruktør.OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 3. november?
2014 One World Trade Center, opført på grunden, hvor World Trade Center stod, tages officielt i brug.
2004 En eksplosion i fyrværkeri på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding udløser katastrofealarm, og 2.000 beboere i området må evakueres. En brandmand omkommer og 80 personer bliver såret.
1988 Den såkaldte Blekingegade-bande begår væbnet røveri mod Købmagergades Postkontor i København og forsvinder med 10 millioner kroner. En betjent bliver dræbt under røveriet. Ingen af bandens medlemmer er blevet dømt for drabet.
1964 Lyndon B. Johnson vinder præsidentvalget i USA med en jordskredssejr over den republikanske kandidat Barry Goldwater. Lyndon B. Johnson havde overtaget præsidentposten året før, efter mordet på John F. Kennedy.
1957 Sovjetunionen opsender satellitten Sputnik II med hunden Laika. Det er første gang et levende væsen bliver sendt ud i rummet. Hunden overlever ikke turen.
1942 Den britiske 8. arme under Montgomery slår Rommels styrker ved El Alamein og tager 30.000 fanger.
1918 Polen erklærerede sig uafhængig fra Rusland. Og det Østrig–Ungarske imperium opløses.
Husker du?
Skuespillerinden Agnes Rehni? Hun var især kendt for sin rolle som fru Sejersen i Far til fire-filmene. Agnes Mary Rehni var skuespillerinde ved flere teatre og optrådte på TV og i radioen. Hun døde 3. november 1966, 79 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia)



