8.000 deltog i årets Folkemøde

14.000 billetter til debatter og events blev indløst på Folkemødet i Allinge af i alt 8.000 deltagere. 

I å var der i alt 8.000, der deltog i Folkemødet.

 

Efter corona-aflysningen i 2020 blev Folkemødet i år holdt i et mindre, sektionsopdelt coronatilpasset format. Det betød krav om billetbestilling, coronapas, begrænset antal publikum og en række hygiejnetiltag. På de tre dage samledes 8.000 deltagere til politisk debat i Allinge inden for et mindre, indhegnet folkemødeområde

Folkemødets 11 scener var rammen for 268 debatter, hvoraf over halvdelen blev streamet til folkemødet.dk.

TV og radio

Knap 900.000 danskere fulgte med i Folkemødet i dagene fra 17.-19. juni på TV2 News, der fra Folkemødets hovedscene sendte samtlige partiledertaler, interviews med partiledere, Folkemødets åbning og afslutning samt programmet News & Co. DR bragte Folkemødet på Bornholm ud til hele landet på DR Radio, hvor 1.270.000 mennesker fulgte med, mens 441.000 fulgt med på tværs af programmerne “Deadline” og “Debatten” fra Allinge.

Tilfreds direktør

Camilla Laudrup, direktør i Foreningen Folkemødet, er tilfreds med, at det lykkedes Folkemødet at skabe en ramme dialog til trods for corona:

“Det har været helt utroligt at opleve den store lyst til – på kryds og tværs af borgere og beslutningstagere – at genstarte de demokratiske samtaler, som jo i den grad har ligget i corona-dvale i så lang tid. Vi er glade for at være tilbage, om end i en coronatilpasset form, og for igen at hylde vores demokrati.”

En tiltrængt mulighed

I alt deltog 259 foreninger, organisationer, partier, virksomheder mv. med events på Folkemødet, med hver deres ønsker til at forme den politiske dagsorden.

Mange har savnet mulighed for at komme til orde på andre emner end det rent corona-relaterede siger Anthon A. Nødskov, der er chefrådgiver i Operate og ansvarlig for Folkemødeanalysen:

”Mange vigtige spørgsmål har stået lidt i skyggen af corona-situationen. Så Folkemødet gav mange en tiltrængt mulighed for at komme i dialog med politikere og borgere om især grøn omstilling, økonomisk vækst, uddannelse og demokratiet efter corona.”

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?