Minikronik: 32 år efter Berlinmurens fald…

Da Berlinmuren faldt  9.november 1989 – for 32 år siden –  havde ingen af os set det komme, heller ikke efterretningstjenesterne. Men det satte en flodbølge af forandring i gang i Øst- og Centraleuropa, som også opløste Sovjetunionen, Warschawapagten og Comecon.

Af Claus Larsen-Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem (S)

MINIKRONIK: Der opstod en eufori af drømme og visioner for en mere fri og demokratisk og samarbejdende Europa og verden med færre våben. Nu 32 år efter er vi midt i Ruslands invasion og krig i Ukraine. 1989-euforien var for god til at være vedvarende. Ruslands adfærd nu er ikke kun et angreb på et naboland. Det er også et farvel til det regelbaserede internationale system, som blev skabt efter 2.verdenskrig.

32 år efter giver det anledning til reflektioner. Jeg var i opbrudsårene før 1989 og efter jobmæssigt og senere politisk midt i begivenhedernes centrum.

Optakten

Der var en optakt til forandringer, men vi troede ikke at det kommunistiske system ville bryde sammen. Vi så det på flere måder. En del af fredsbevægelsen i Europa vendte sig imod atomraketter i både øst og vest og ville et forenet Europa.

Gorbatjov, som ville forny det kommunistiske system, med større indflydelse til befolkning og regioner, og han indgik aftaler med Præsident Reagan i USA om at nedruste. Sovjetunionen havde ikke råd til at bruge så meget på militær. Det førte til de baltiske staters selvstændighed og Sovjetunionens opløsning.

Solidaritet i Polen

Forud var Solidarnosc opstået i Polen.  Faglige og andre organisationer i Øst- og Centraleuropa  og Sovjetunionen søgte kontakter i vest, også i Danmark. Fokus var på havmiljø og andre mindre ømtålelige politiske emner.

Det førte bl.a. til en Østersøkonference og andre aktiviteter på Bornholm før murens fald. Og også i Ungarn med træning af faglige organisationer, som brød med det kommunistiske system. Ny leder i Ungarn brød, med accept fra Gorbatjov, med systemet, og klippede hegnet til Østrig, som satte gang i flygtningestrømmene fra DDR, og som fik DDR til at havne i en dyb krise, efter at Gorbatjov havde afslået økonomisk hjælp.

Jeg var i Rostock knap to måneder før Berlinmurens fald for at deltage i  en miljøkonference. Stemningen var intens. Reelt vidste man ikke, hvad ville ske i DDR. Bagefter var det klart, at et sammenbrud var nært.

Berlinmuren væltes

Da Berlinmuren blev væltet, havde jeg ansvaret for det største faglige og demokratisk uddannelsesprogram i Europa for de Øst- og Centraleuropæiske lande og Rusland. Jeg var i alle landene. Jeg stod for opbygning af uddannelsesprogrammer. Også i Moskva og Leningrad – nu Skt. Petersborg.

Jeg var i Letland, da parlamentet blev forsvaret mod russisk angreb. Jeg landede i Litauen på lille lufthavn med MIG-jagere langs siderne. De var forladt. Jeg var i Sofia i Bulgarien, mens der foregik store demonstrationer. Warschawa, Riga, Budapest, Bukarest, Constanta,  Tallinn, Vilnius, Prag, Tirana, Vlora og mange andre byer. Det var nærmest et deja-vu at opleve byer med udviklingsniveau, butikker og varer som årtier tidligere i Danmark.

H.C. Andersen

Vi kom fra forskellige verdener. De hørte på, hvad vi fortalte dem. Men de kunne ikke forholde sig til det. Økonomiske og sociale forhold. Hvordan et demokrati fungerer. Et velfungerende arbejdsmarked. Stort set alt forstod de ikke. Indimellem troede de, at vi fortalte H.C. Andersen historier.

I årevis havde de fået fortalt noget helt forkert om de vestlige samfund. Derfor besluttede vi, at vi måtte bringe folk til vores virkelighed i Danmark, så de kunne se, høre, opleve og smage vores virkelighed. Det gav en del et chock over den forskel, der var til deres forhold. Men de tog trods alt til sig, og jeg har mange eksempler på, at det gav forandring over tid.

Alle med i EU

Da Danmark skulle forhandle EU-medlemskab for disse lande i 2002, var det vigtigt for Danmark, at få alle Øst- og Centraleuropæiske lande med. De ville jo mod det Europa, de følte de tilhørte. De havde prøvet undertrykkelsen fra øst. De ville en anden vej. Mange millioner fra landene var sendt til arbejdslejre. De vidste, hvad de sagde farvel til. Vi ville have alle baltiske lande og Polen med for at øge sikkerheden i Østersøen, og for Bornholm. Og vi frygtede den gang, at det nok også var klogest ikke at efterlade nogen udenfor. Vi ser i dag med Ukraine, at det var klog politik.

Vigtige EU

Senere er landene blevet medlem af NATO. EU var økonomisk og politisk vigtigst. NATO militært. Når Ukraine har talt for medlemskab af EU og NATO, selvom det ikke ligger lige for, så er årsagen den samme. Aldrig mere en del af Rusland, som under Putin er blevet et reelt diktatur, hvor modstandere fængsles, myrdes med gift og befolkningen undertrykkes. Det er ikke et godt tilbud.

25 års fred og så….

Det er ærgerligt, at det kun tog  25 år, før end situationen blev ændret fra samarbejde og fred, og at vi reelt kan stå på kanten til 3.verdenskrig. Lad os gøre alt for at undgå det. Men set i bakspejlet var det rigtigt, at vi fik alle Central- og Østeuropæiske lande med i EU. Nok halter nogen bagefter os andre økonomisk og socialt, men de har jo et efterslæb på 50 år i forhold til Danmark.

Bedre at være indenfor

Nok har vi en masse unødigt bøvl med regeringer i Polen og Ungarn, men det er trods alt bedre at have dem indenfor de samme regler, som øvrige EU-lande, for så kan der gøres noget ved det. Udenfor havde de, hvad vi kan se nu, udgjort en risiko for en ustabil zone mellem EU og Rusland. Ukraine ville tidligt også i retning af EU, men en af Putins venner blev præsident, og hindrede den proces.

Ukraines vej

Ukraine har nu store problemer med at forberede sig på at blive medlem af EU og NATO på grund af Rusland. Lad os se, hvad sker. Man bliver ikke medlem af EU uden at kunne opfylde en række kriterier og lovgivningen i EU, men lykkes Ukraine at stoppe russerne, så er jeg ikke i tvivl om, at Ukraine har vej mod EU, og at EU ovenpå krigen også forbereder sig på dette.

Forhåbentligt fred

Rusland har ret til sikkerhed fra vest. Men ikke ret til angreb i vest. EU og NATO ønsker ikke krig med Rusland. Heller ikke selvom Putin drømmer om udvidelse og indflydelse mod vest. Bortset fra krigen og hans trusler om atomkrig – trusler som ikke skal negligeres –  så kan Ukraine-invasionen vise sig at afsløre et svagt Rusland rent militært, men også økonomisk med et BNP på størrelse med Italiens. Forhåbentlig lander vi med en fredsaftale for os alle. Bornholm er tæt på.

___________

Minikonikker sendes til finn@bornholmnyt.dk. Maksimum 7.000 anslag inkl. mellemrum og medsend gerne foto.